Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
316

Indsendt af

Pia Lykke Pedersen

Virksomhed / organisation

Den Integrerede Institution Krudtuglen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

I høringssvaret beder Børne – og Ungdomsforvaltningen om kommentar til hvorvidt alle fritidshjem skal blive kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i eller uden for Klynger - eller Netværk. Derudover om kommentar til organisationsformen med omdrejningspunkt i skolen. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at undertegnede anbefaler at Krudtuglen består i nuværende form, med det forpligtende samarbejdet vi i forvejen har i Netværk71. Vi har i Netværket arbejdet hårdt, både som pædagogiske personale og som ledelse for at give Netværket indhold og struktur. I dette samarbejde er der kommet positive resultater eksempelvis højere faglighed, pædagogisk sammenhæng og læring på tværs af Netværket, bedre udnyttelse af drift og uddannelse på tværs, bedre udnyttelse af kompetencer internt i netværket og skabt sammenhænge og overgange 0-18 år. I forhold til sammenhænge og overgange har Fritidshjemsbørnene på Islandsbrygge en ”besøgsordning ” hvor de har mulighed for at dyrke venskaber på tværs af fritidshjemmene og muligheder for at besøge kammerater fra Thorsanna, Bryggehuset, BBU og Naturfritidshjemmet. Dette tilbud kan lade sig gøre, da Fritidshjemmene ligger side om side. Men da I forventer svar på den kommende fritidsstruktur er mit bud, at sammenlægge de tre selvejende fritidshjem, i et selvejende netværk og bibeholde den integrerede del for børn mellem 0-10 år. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud, mangfoldighed og valgmuligheder omkring Islands Brygge skole - forældrenes frie valg, børns specielle behov og aldersintegrationen bevares. Min anbefaling er hermed, at alle Selvejende integrerede Institutioner, med tilknyttede Fritidshjem på Islands Brygge, forbliver selvejende og skaber et Netværk / Fusionering og organiseres uden tilknytning til yderligere Netværk. For at 1:1 ledelse sikres ligeværdighed skal denne organisationsform være Netværksleder / skoleleder. Grunden dertil er, at fritidshjemmene har selvstændig bestyrelse bestående af forældre og medarbejderrepræsentanter og med denne ledelsesstruktur har et uafhængige udviklingsrum for pædagogiske initiativer. Hvorimod en KKFO leder, er en del af skolens virksomhed og underlagt skolens bestyrelse og på dette grundlag, afhængig af Skolens pædagogiske prioriteringer og retning. En anden mulighed er at skabe 1:2 ledelse hvor der både er en selvejende og en KKFO leder. Tænkes ovenstående ledelsesstruktur ind, vil der komme et sundt flow i de pædagogiske diskussioner - og dette til gavn for børnene En sådan organisationsform vil, set fra min kontekst, skabe yderligere samarbejde og mangfoldighed mellem fritidstilbuddene på Islands Brygge og medarbejderne på Skibet. Skibspædagoger der som, de øvrige fritidspædagoger på Islands brygge, er dygtige, professionelle og kompetente pædagoger og som på lige fod med kollegaerne fra de mindre fritidshjem har fokus på at skabe nærvær og små enheder for børnene. I forhold til indstillingen omkring fremtidens fritidsbud blev Børne – og Ungdomsforvaltningen præsenteret for en plan som beskriver endemålet for den fysiske struktur af fritidshjem omkring Islands brygge skole. Denne indstilling vil jeg kommenterer på. Endemålet for Krudtuglen er, at Krudtuglens fritidshjemsbørn flyttes ind på Islands Brygge Skole. Efterfølgende undersøges om Krudtuglen kan bevare bæredygtigheden eventuelt ved sammenlægning med Bryggehuset og Artillerivejens Vuggestue. Samtidig vurderes behovet for nyetablering af vuggestue – og børnehavepladser samt overtage børnehavepladser fra Thorsanna. Hvis overstående scenarie bliver en realitet har jeg nogle bud på hvordan vi i fællesskab løfter opgaven. Krudtuglen overtage Thorsannas; 12 vuggestuebørn + 22 bh børn samt Bryggehusets 44 børnehavebørn. Med dette tiltag forbliver Krudtuglen økonomisk bæredygtig. Derudover er muligheden for at sammenlægge Krudtuglen med Artillerivejens vuggestue tilstede, da vores institutioner er beliggende på matrikler ved siden af hinanden. Ovenstående tre institutioner er alle selvejende institutioner og jeg anbefaler, at vi forbliver selvejende institutioner i et Netværk el. fusionerer. Et andet bud som jeg syntes i skal overveje hvis beslutningen om, at nedlægge alle fritidshjem på Islands Brygge ligger fast, og hvis I beslutter at den nye skole skal være en tresporet skole, er at afvente til den nye skole står færdig i år 2020, og derefter flytte fritidshjemsbørnene samlet. Hermed varsles ændringen i forældregrupperne i god ro og orden, og både forældre og børn vil have mulighed for at forberede sig på forandringen i fritidstilbuddene. Derudover vil der i 2020 være lokaler til, at børnene fra begyndelsen, af deres skoleliv, vil få optimale rammer og Københavns Kommune vil få færre udgifter til etablering af diverse udbygninger/ tilbygninger, på Islandsbrygge Skole. For fritidscentre beder I om kommentarer til følgende 3 modeller: 1. Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk 2. Alle fritidscentre bliver del af et klubfællesskab 3. Alle fritidscentre bliver selvstændige enheder uden for både klynge / netværk og klubfællesskaber I forhold til det nye Fritidscentre tænker jeg, at BBU på Islandsbrygge bibeholder deres selvstændighed og som selvejende Institution. Grunden dertil er, at Fritidscentreret / klubben ligger langt fra de andre klubber på amager og står over for en fremtid hvor der flytter en del børnefamilie til Islandsbrygge. Familierne har ikke kun brug for indskrivning til skole, men også behov for klubplads til Deres barn/børn. Når den nye skole står færdig 2020 er forventningerne, at der komme endnu flere børn med behov for klubpladser og BBU har i forvejen ikke rum og rammer til alle børn. Da jeg ved I gerne vil udfører Jeres arbejde så optimalt som muligt vil jeg anbefale en yderligere høring og ind tænke de teoretiske vinkler, være lydhør overfor forældrenes bekymringer og fratagelsen af forældrenes frie valg og de professionelle røster. Med venlig hilsen Pia Lykke Pedersen, Lederen af Den Integrerede Institution Krudtuglen Artillerivej 71 A. 2300 København S.

Materiale: