Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
312

Indsendt af

Flemming Kongsfelt

Virksomhed / organisation

Bestyrelsen i Stafetten

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Til Kultur og fritids borgmester Pia Allerslev (V) og Børne- og Ungdomsudvalgsmedlemmer, Jonas Bjørn Jensen (A), Rune Dybvad (A), Jan Andreasen (A), Karina Vestergård Madsen (Ø,) Gorm Gunnarsen (Ø), Andreas Pourkamali (B), Tommy Petersen (B), Klaus Mygind (F), Henrik Svendsen (O), Rasmus Jarlov (C) Høringssvar fra Forældrebestyrelsen Stafetten ved Husum Skole Det er med stor bekymring vi har modtaget jeres udspil om sammenlægning af henholdsvis Stafetten, Trommen og Smørblomsten samt nedlæggelsen af klubdelen i Stafetten. Stafetten er en selvejende institution, med skovbørnehave, fritidshjem og klub, en del af klyngesamarbejde omkring Husum skole. Vi undres, at man i Børne- og Ungdoms udvalget: - Kan forestille sig, at det vil være et gode for vores børn, at sammenlægge institutioner og flytte flere børn over på færre kvadratmeter, for at skabe nærhed, dette hænger ikke sammen med virkeligheden. - Ikke tager højde for børns forskellighed, mangfoldighed og ikke mindst det enkelte barns behov for at blive hørt og set. - Ikke kan se vigtigheden i, en gennemgående tråd i fritidstilbuddet, med en ledelse forældre og børn kender, et personale der er der for børnene og som kender det enkelte barns behov. - Ikke kan se behovet for små og mellemstore institutioner, med tid til nærvær og tid til fordybelse. - Ikke ser at børn har brug for, at det er det samme personale, de møder hver dag. - Ikke kan se at 400 børn tilknyttet et fritidshjem på indtil videre 2 matrikler med en leder, giver udtrykket børnefabrikker en ny mening. Vi som forældre er bekymret for de kommende klubtilbud omkring Husum skole. Vi forudser at der ikke er tilstrækkelig plads i de nuværende omgivelser omkring Smørhullets klub og dermed vil der være lang geografisk afstand til andre tilbud, hvilket givetvis vil medføre at mange børn og forældre vil være tvunget til at fravælge klubtilbuddet. Vi forstår behovet for færre enheder omkring Husum skole, og vil foreslå at beholde 2 fritidsenheder så børn og forældre har mulighed for at vælge. På den måde bevares mangfoldigheden bedre, og muligheden for god trivsel trods forskelligheder for de enkelte børn. Vi vil ligeledes foreslå at bevare klubdelen i Stafetten for igen at give børn og forælde muligheden for et aktivt valg og bevarelse mangfoldigheden. Når det er nævnt vil vi som bestyrelse gerne indskyde, at vi fortsat ønsker at Stafetten skal være selvejende institution, med den ledelses struktur vi har i dag, da vi ser en velfungerende institution med en sund økonomi. Stafettens unikke sammensætning hvor børnene følges helt fra børnehave til klub fungere rigtigt godt og giver en institution med mange trygge børn, som møder de samme ansigter hver dag, og et engageret personale, som trives og lever for deres arbejde. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Stafetten.