Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
292

Indsendt af

Liv Gish

Postnr.

1663

By

Kbh. V

Høringssvar

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Vi er ikke overraskede over at den nye skolereform også har konsekvenser for Københavns Kommunes fritidstilbud til børn og unge, men vi er forundret over den hast det synes at skulle implementeres med. Når man skaber så stor en forandring som der lægges op til med 1:1 sammenhængen mellem skoler og fritidshjem, er det mindste man kan forlange at løsningen er gennemtænkt og at de relevante interessenter inddrages på ordentlig vis. I høringsmaterialet der er lagt ud, lægges der vægt på at forandringsprocessen vil være forskellig i de enkelte områder og at der i mange tilfælde må arbejdes med en flerårig implementeringsplan (side 15). Vi stiller dog spørgsmålstegn ved om man kan kalde det en flerårig implementeringsplan, når de grundlæggende beslutninger om strukturen allerede skal tages i foråret 2015 og når de første ændringer allerede påtænkes at blive implementeret i skolåret 2015/2016. Derudover er det foruroligende at finde ud af, at der har været planer om ændringer på området siden juni 2014, men at de først er blevet alment kendte af forældre i januar 2015. I høringsmaterialet står der at I lægger vægt på kommunikation og inddragelse. Vi kan kun tale for os selv, men vi blev først opmærksomme på planerne da vi så et opslag på vores datters fritidshjem. Siden da synes informationen lidt tilfældig og baseret på rygter. Det er positivt at høringsmaterialet er lagt ud, men det er naivt at tro at alle forældre har ressourcer til at sætte sig ind i det, samt vurdere de fulde konsekvenser af de modeller i foreslår. Vi håber at I fremadrettet i processen vil blive mere klare og direkte i Jeres kommunikation om forandringerne og lægge endnu mere vægt på aktiv inddragelse af forældre og pædagoger. Så overordnet synes vi både kommunikationen omkring forandringsprocessen og hastigheden hvormed den planlægges implementeret er stærk kritisabel. Når det er sagt, vil vi selvfølgelig gerne dele vores kommentarer til de konkrete modeller I foreslår. I det følgende forholder vi os kun til fritidsinstitutioner, selvom overlydende kritik også gælder for fritidscentre. Vores datter går på Tove Ditlevsens Skole og Saxogårdens Fritidshjem, vi vil derfor også tage udgangspunkt i vores erfaringer herfra i vores svar. Vi er imod at alle fritidshjem skal blive til KKFO’er. Vi kan ikke gennemskue hvad konsekvenserne er for hhv. at lade fritidshjemmene være i eller uden for klynger/netværk, men I den videre proces vil vi opfordre Jer til at I overvejer følgende: • Skoleledelse og fritidsledelse skal varetages af forskellige ledere. Det er vigtigt at der er en leder som varetager de pædagogiske synspunkter og forstår hvad børn har brug for af tilbud i fritiden. • Selvom I samler ledelsen for flere fritidsinstitutioner under en leder, så skal opdelingen af børn og personale på forskellige matrikler fastholdes. Sammenlignet med de meget store KKFO’er, er fritidshjemmene trygge og lægger op til nærvær, som I jo også understreger skal være gældende for fremtidige fritidsinstitutioner. • Saxogården er en integreret institution. Fordelen ved integrerede institutioner er at overgangen fra børnehave til fritidshjem kan være gnidningsløs. Allerede et år inden vores datter startede på fritidshjemmet, kom hun hen på fritidshjemmet og med på deres ture. Det gjorde at hun var tryg ved personalet og rammerne, da hun startede. Overgangen til skole blev derved også meget lettere. • På Tove Ditlevsens Skole er der, som det ser ud nu, ikke nok lokaler indrettet til at børnene kan være på skolen i fritiden og udearealet er heller ikke tilfredsstillende. Så i det tilfælde at man skulle vælge at flytte børnene fra Saxogården, vil vi stærkt anbefale at man venter med dette til at der er en holdbar løsning vedrørende de fysiske rammer. Vi er stærkt modstandere af eventuelt at opbevare børnene i de klasseværelser, de har været i hele dagen. Børnene skal fysisk kunne adskille hvornår de er i skole og hvornår de er på fritidshjem (har fri). Dobbeltanvendelse af skolens lokaler skal derfor kun ske der hvor det er meningsfyldt, som fx gymnastiksal, sløjdlokale, billedkunst osv. • Husk at have ”fritid” i centrum når I indretter de nye tilbud. Frygten er at det bliver ”skolelæringen” der kommer i centrum, hvis børnene overflyttes til skolens lokaler. Samt at fokus fra pædagoger/lærere, der vil komme til at arbejde i skolens regi vil være skole-orienteret og ikke fritids-orienteret. • Inddrag pædagogerne aktivt på de forskellige fritidsinstitutioner i de lokale løsninger. • I høringsmaterialet bliver der skrevet en del om anlægsøkonomi, men husk at det ikke kun er nye bygninger der kræver ressourcer. At skabe en ny kultur og integrere nye børne- og personale grupper kræver også ressourcer. • Argumenterne vi hører fra tilhængere af ”model 1” er typisk, at der skal bruges færre penge på mursten. Det lyder jo fornuftigt, men tager ikke højde for at murstenene på skolen ikke kan sammenlignes med murstenene på fritidshjemmet, de udfylder praktisk og mentalt forskellige funktioner. • Små enheder er klart bedre til at håndtere sensitive børn. Sådan som 0. klasse er opbygget på TDS, med nærmest et stort hold på over 100 elever, kan virke overvældende for nogle børn. Her træder de små fritidshjem ind og giver i hvert fald noget tryghed og små overskuelige rammer. Saxogården er et FANTASTISK fritidshjem med et utroligt engageret personale. Vores datter vil ofte gerne blive lidt længere når vi henter hende. Overvej derfor nøje hvordan I vil bevare den gode kultur, hvis de organisatoriske og fysiske rammer ændres drastisk! Liv Gish og Jesper Rasmussen, forældre til barn i 0. klasse på Tove Ditlevsens Skole