Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
273

Indsendt af

Tove Hammar/Bestyrelsen Børnehuset VorFrue

Virksomhed / organisation

Børnehuset VorFrue

Postnr.

1453

By

København K

Høringssvar

Høringssvar vedrørende forslag om implementering af Fremtiden Fritidshjem – Bestyrelsen i Børnehuset VorFrue Det er med interesse, at vi har fulgt Københavns Kommunes forslag om fremtidens fritidshjem. Vi er klar over, at Folkeskolereformen er en stor udfordring. København er en stor kommune med en mangfoldig befolkningsgruppe og med både meget gamle og helt nye bydele, og netop derfor undrer det os, at der er udarbejdet et forslag, der alene tager udgangspunkt i én måde at tænke skole og fritidshjem på. Et fritidshjem / en skole (1-1) er åbenbart et nyt mantra, en struktur, som forventes at løse alle Folkeskolereformens udfordringer. Vi vil i dette høringssvar pege på nogle af de forhold, som det nye strukturforslag mangler at tage højde for. At samle alle skolebørn i store fritidshjem på skolerne er for os at se at sætte strukturen over mangfoldighed og lige muligheder for alle. De store fritidshjem vil måske skabe ens muligheder, men ikke lige muligheder for vores børn. De meget store enheder kan være en gevinst for de velfungerende børn, der hviler i sig selv og kan tage ansvar, mens de mindre enheder giver større mulighed for overblik og sammenhæng for de mere sårbare børn. Vi stiller os undrende over for en beslutning om at lave samme ændring over hele byen i stedet for at se, hvilke muligheder hver enkelt bydel, hver skole, hvert fritidshjem allerede har. At skulle samarbejde flere end 1 – 1 kan være både berigende og muligt især, hvis samarbejdet bygger på fælles indhold og ikke alene er båret af struktur. Vi mener, at der kan skabes god substans i indholdet for de mange millioner, man tænker med det nuværende forslag at sætte i mursten, og vi foreslår, at man medtænker MDI forslag om partnerskabsmodellen. Folkeskolereformens intention er fokus på læring og målbare resultater. Børnenes tid skal være struktureret, og der er lagt rammer og planer for deres læring både når det gælder opnåelse af faktuel viden og kreativ udfoldelse. Fritidshjemmet er stedet, hvor børnene skal lære at håndtere deres ”Fri tid” og der, hvor faktuel viden får mulighed for at bundfælde sig. Fritidshjemmet er også det sted, hvor strukturen hidtil har givet mulighed for, at det enkelte barn kan opsøge, eksperimentere og lade sig udfordre af legekammerater som både er yngre og/ eller ældre end det selv. I fritidshjemmet er det enkelte barn ikke henvist til ustandselig sammenligning med de samme klassekammerater, men kan vælge den stille eller den livlige ven, som passer til ham eller hende. I vores integrerede institution (3 - 10 år) med børn fra 3 forskellige skoler ser vi en meget stor udviklingsgevinst for det enkelte barn netop, fordi det er muligt både for den stille dreng fra 0 klasse, hvor undervisning er en så stor udfordring, at han må hjem og lege med sine gamle yngre børnehavevenner og for hende, der har venner, der går på en anden skole. Inklusion er ikke at være på tålt ophold, men at mærke at være en ven og at have venner. Fritidshjemmet bliver stedet, hvor både det fagligt svage barn og det fagligt stærke barn, det introverte og det ekstroverte barn har mulighed for at træde ud af de roller, der måtte være i klasseværelset, da de her møder børn fra andre klasser og andre skoler. Vi undrer os over, hvad der er blevet af ideen om aldersintegrerede institutioner. Vi ser en meget stor styrke i - at søskende kan gå i samme institution, - at familier er knyttet til institutionen med alle deres børn gennem mange år. Vi har familier, der har haft børn i institutionen i både 10 og 12 år. Det er ikke alene en stor hjælp i de stressede børnefamiliers liv, men også en stor gevinst i det pædagogiske arbejde, at vi kender hinanden så godt. Samtidig betyder det, at vi har både børnehave og fritidshjem, at det har været muligt at bevare fuldtidsstillingerne i vores fritidshjem, da fritidshjemsmedarbejderne er blevet en del af det pædagogiske tilbud i børnehaven. Det er både økonomisk bæredygtigt, en pædagogisk gevinst for børnene, og det giver sikkerhed i ansættelsen for medarbejderne. Vi har netop for at konsolidere vores økonomi søgt om at udvide vores hjemmebørnehave med 4 – 12 ekstra børn, hvilket har vist sig vanskeligt, da kvadratmeterne udregnes efter, hvor mange børn vi har indskrevet både i hjemmebørnehaven og udflytterbørnehaven og ikke efter, hvor mange børn vi reelt har i huset og på legepladsen på samme tid. Vi har svært ved at gennemskue regnestykket og undrer os over, at vores udflytterbørn tæller for 34: 2 = 17 børn, når der tælles kvadratmetre inde, skønt de er væk mellem kl. 8.20 og kl. 16 hver eneste dag. Desuden er fritidshjemsbørnene kun i fritidshjemmet fra ca. 13.30, hvilket betyder at der nu er 22 børnehavebørn i et meget stort hus fra kl. 8.20 til ca. 13.30. Vi har om eftermiddagen brugsret over kirkepladsen omkring Sct. Petri Kirke, hvilket giver et meget stort udeareal netop på det tidspunkt, hvor vi er mange børn. Dette er endnu et eksempel på at strukturen sættes øverst. Vores udflytterbørnehave har det sidste halve år haft nogle problemer med, at Ballerup Kommune pludselig har forbudt vores bus at køre frem til matriklen. Lige nu er der fundet en løsning med mindre busser. Vi finder ikke forslaget om at rykke udflytterbørnehaven ind i fritidshjemmet, som en god løsning. Vi ønsker at bevare vores fritidshjem og vores udflytterbørnehave og mener at problematikkerne skal løses uafhængigt af hinanden. I vores fritidshjem går børnene på privatskoler. Vi samarbejder med 3 skoler og netop samarbejdet med de 3 forskellige skoler er berigende for vores fritidshjem. Børnene profiterer af at mødes med andre børn fra andre kulturer (skoler). Forældresamarbejdet er det, der skaber bro mellem fritidshjemmet og skolen og helhed i børnenes hverdag. Forældrene har valgt privatskole til deres børn som et tilvalg af eksempelvis mere sprog (tysk, som en eller begge forældres modersmål), flere kreative fag og/eller højere pensum og ikke som et fravalg af folkeskolen. Endvidere spiller skolens størrelse også en væsentlig rolle for valg af privatskole. Sankt Petri Skole har mange udenlandske børn, og forældrene vælger Fritidshjemmet i Vor Frue, netop fordi de ønsker, at deres børn lærer dansk kultur at kende samtidig med at de lærer det tyske sprog, så de kan klare sig, hvis familien rykker videre. Også i børnehaven tiltrækkes familier fra mange nationaliteter. I øjeblikket har vi børn med forældre fra Italien, Spanien, Ukraine, Schweiz, Østrig, Belgien, Rusland, England, USA, Tyskland og Danmark, og det er klart vores indtryk, at disse familier vælger os på både vores internationale islæt, den pædagogiske kvalitet og på institutionens størrelse. Børn, der netop er flyttet til landet har et stort arbejde med at lære det danske sprog og med at forstå dansk kultur, og det er en stor hjælp for disse børn og deres familier, at vi har en overskuelig størrelse. En 5 årig, der lige er flyttet til landet har brug for at kunne overskue det sted, hvor han er, for at tilegne sig sprog og sociale færdigheder, og det kan være en stor hjælp at både storebror og lillesøster også går i institutionen. Indre By har langt imellem idrætsfaciliteterne, men vi har alligevel valgt at tage til svømning med børnene i Emdrupbadet. Vi hjælper børnene til at passe deres fritidsaktiviteter som kor, tromme, fløjte, klaver etc. Vi inviteres til premiereforestillinger i de små nærliggende teatre, og vi har et kulturelt samarbejde med områdets kirker. Flyttes vores fritidshjem hen på en af de nærmeste folkeskoler vil det betyde, at vi vil få længere til aktiviteterne i lokalområdet. Vi ville deltage i færre af disse aktiviteter, da det nære lokalområde skal kunne opsamle flere børn end nu, hvor børnene er spredt i området. Den nære kontakt med de mennesker, der udøver de forskellige aktiviteter kan vi frygte vil blive mindre, da netop den form for samarbejde kræver kendskab til hinanden og vil vanskeliggøres, når 100 børn skal skiftes. Vælger man at lukke vores fritidshjem og lade privatskolebørnene blive i SFO på skolerne, vælges et stort internationalt islæt fra. Vores institution er brobygger og vejen til integration, og vi opfordrer til at dette arbejde tages alvorligt og understøttes, også selvom vores etniske børn hovedsageligt har Europæisk baggrund. Vores opfordring til udmøntningen af Fremtidens Fritidshjem er, at der søges individuelle, faglige og bæredygtige løsninger til gavn for hele vores mangfoldige by og dens beboere. Venlig hilsen Bestyrelsen i Børnehuset VorFrue Kirsten Sandholt (Formand) Markus Lampus (Næstformand) Bent Sloth Stine Munch Leny Malacinski Susanne Odgaard Vicky Hørbye Cecilie Ambrosius Baker (suppleant) Karina Linns (suppleant)