Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Kbh. D. 4/2-2015 Høringssvar på Fremtidens Fritidsinstitutioner, fra Den Selvejende Klynge Lumix. Vi ved, at der ikke er truffet politisk beslutning om at fravige 0-18 års perspektivet i klynger og institutioner, og det glæder os meget, at politikerne er åbne for, at den store reform, der blev skabt for fire år siden og nu ser ud til at bære frugt, stadig er den rigtige vej at gå. Der er en stor sammenhængskraft i klynger og netværk, og den pædagogiske værdi heraf er vigtig. Mangfoldigheden af institutionernes størrelser og driftsformer giver forældrene muligheden for at vælge det tilbud, der er bedst for lige netop deres barn. Vi er en af de få selvejende klynger i Københavns kommune. Vi har selv valgt at fusionere fire institutioner ud fra Københavns Kommunes klyngemodel i forbindelse med ændringen i institutionsstrukturen i 2011. Vi gjorde det helt bevidst med 0-18års perspektivet. Klyngen Lumix består af to børnehaver (med småbørnsgrupper), to fritidshjem, to fritids/juniorklubber og en ungdomsklub. Vi har i de sidste tre et halvt år gjort rigtig meget for at få det pædagogiske perspektiv med, igennem hele klyngens samarbejde. Især i forbindelse med ”overgange” giver det rigtig god mening at vi har børnehaverne som små ”rugekasser” til fritidshjemmene. Der er en god synergieffekt i både at have ansatte fra fritidshjem og klubber, som også kommer i børnehaverne. Vi udlåner i perioder ansatte mellem de forskellige enheder, ligesom de pædagogiske ledere hjælper hinanden i både ledelsessparringen og driftsopgaven. Vi er også overbeviste om, at den meget varierede klynge har en helt klar økonomisk fordel, idet det er forskelligt hvilken børnegruppe der kan være økonomisk udsat i perioder. Det afhjælpes af de andre som ikke er ligeså udsatte. Vores klynge har en sund økonomi med overskud, og er ikke så sårbare overfor udsving i børnetallene. Børn går i skole i ca. 10 år, men er i institutioner i 18 år. Så denne helhed i barnets liv kan vi sætte præg på i mange år for de enkelte børn, ligesom vi kan følge familierne gennem mange år. Den langvarige og stabile forældrekontakt er en meget vigtigt del af børnenes opvækst og helt i tråd med ønsket om helhed i børns liv. Vi må påpege at ideen med de kombinerede institutioner i årevis har været en pædagogisk stor gevinst for børnene. Det letter overgange fra den ene alderskategori til den anden, og det er voksne som de kender i forvejen, de møder i institutionen. At opdele fritidshjem og fritidsklubber finder vi ikke nogen farbar vej. Vi risikerer at miste kontakten med fritidshjemsbørnene i forbindelse med overgang til klublivet. I forbindelse med forslagets konsekvenser for Højdevangens Fritidscenter kan vi forestille os 4 scenarier: 1. Højdevangens Fritidscenter kan anvendes som satellit i forbindelse med de kommende Fritidscentre. Sammen med klubpladserne på Sundby Algård, bliver de en del af fritidscentrene i område ved Højdevangens skole. Vi forestiller os at den indgår i klubarbejdet omkring Højdevangens skole. 2. Højdevangens skole, kan ligeledes anvende lokalerne i dagtimerne til særlige 1 til 1 undervisning. Samtidig kan skolepædagogerne bruge institutionen i dagtimerne både som hjembase og til særlige undervisningsforløb. Man kan bruge de forskellige værksteder til en mere praksisorienteret linje ved Højdevangens skole og forløb med § 12 stk. 2. omhandlende eneundervisning. 3. Vi kan også foreslå at ungdomsklubben i Sundby Algård flyttes til Højdevangens Fritidscenters lokaler. Dette vil medføre større kapacitet i Sundby Algård til fritidsklubpladser. Ungdomsklubben vil i så fald kunne holde åbent fra skoletids slutning til kl. 22.30 hver dag. 4. Højdevangens Fritidscenter kan fortsat blive anvendt som Fritidscenter i forbindelse med den nye struktur på fritidsområdet, idet det nye fritidstilbud ved Gerbrandsskolen skal bruge Kærnehusets lokaler. Vi vil pege på at dele eller hele klubafsnittet fra Kærnehuset, kan modtages i Højdevangens Fritidscenter. I materialet er det foreslået at, både institutionens fritidshjemspladser og fritidsklubpladserne flyttes til henholdsvis Gerbrandsskolen og til Sundby Algård og at Højdevangens Fritidscenter afvikles. I vores optik giver det ikke mening at nedlægge institutionen, da den er nøgleklar og særdeles velegnet, samt opdateret til den aldersgruppe i forvejen. I forbindelse med forslagets konsekvenser for Fritidshuset Sundby Algård kan vi forestille os 2 scenarier: 1. Hvis fritidshjemmet pladser flyttes nærmere til Dyvekeskolen, foreslår vi at pladserne erstattes af klubpladser fra Højdevangens Fritidscenter og Labyrinten. 2. Fritidshjemspladserne kan erstattes af en specialklub fra blandt andet Dyvekeskolens specialklasserække. I forhold til principperne om bæredygtighed kan vi oplyse, at vi har planer om at fusionere med den selvejende institution Labyrinten, således at klyngen bliver endnu mere bæredygtig. Vi ser også en mulighed for at sammenlægge Amagerhus, Boltonvej 1 og Højdevangens Fritidscenter, Hendonvej 12. Institutionerne er naboer, og Amagerhus har tidligere været selvejende, og vi ser ingen hindring for, at de kan blive det igen i Klyngen Lumix. Amagerhus har en FH-gruppe på 44 børn og Højdevangens fritidscenter har en FH-gruppe på 60 børn. Disse to grupper vil tilsammen kunne udgøre et bæredygtigt fritidstilbud. Ved at tilknytte Labyrinten, Amagerhus, Højdevangens Fritidscenter, Sundby Algård og Troldevænget til Dyvekeskolen , kan man skabe et tilbud der kan opfylde ønsket om et fritidstilbud, der er fordelt på flere matrikler. Dette vil således ikke nødvendiggøre et stort dyrt nybyggeri, og opfylder forældreønsket om valgmulighed. I forbindelse med modeller for mulige organiseringer vil vi pege på, at man vælger lokalt hvordan den enkelte fritidsinstitution skal organiseres i forhold fremtidens struktur. For klubbernes vedkommende vil vi pege på, at der ligeledes foretages et lokalt skøn for hvert område, men vi ønsker, at man primært arbejder i et samlet klubfællesskab, ligesom de nuværende ungdomsklubfællesskaber. Vi er ikke sikre på, om en så stor økonomisk udgift på ca. 1.3 milliarder kroner til nybyggeri/ombygninger som det ser ud til at reformen vil koste skatteyderne i Københavns Kommune, kan stå mål med udbyttet. Hvor mange år skal der gå før end udgifterne er sparet hjem, - og er der ikke mange andre mere relevante opgaver at bruge penge på i København? Grunden til fremtidens fritidsinstitutioner var jo at spare på udgifterne og ikke at forøge omkostningerne. Da mange af Københavns skoler står til renoveringer med store økonomiske udgifter til følge, er der ikke grundlag for også at bruge 1,3 milliarder kroner af skatteydernes penge på et system, der i og for sig er godt nok i dag. Hvilket også ses af tilfredsheden i forældrebrugerundersøgelsen for fritidsinstitutionerne. I Fremtiden Fritidstilbud ser vi ikke, hvordan store Fritidstilbud omkring de enkelte skoler skal kunne give bedre arbejdsforhold eller mulighed for flere fuldtidsstillinger. Selv hvis det siges, at der kommer flere pædagoger ind i skolerne, er der ikke kommet noget bud på hvor mange pædagoger og hvor længe, endsige hvad de skal lave. Sidst pædagogerne skulle ind i folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen, viste det sig, at det kun drejede sig om ca. 5% af pædagogerne, der var afsat midler til. Det giver ikke indikationer på, at skulle blive meget anderledes, selvom man samler børnene nærmere skolerne i større institutioner. Vi vil gerne være med til at finde fornuftige besparelser, hvis det er nødvendigt, men denne plan virker som om, at man fjerner penge, arbejdspladser og gode institutioner samtidig med, at man vil give rigtig mange penge ud til noget som man ikke ved, vil blive bedre. Det kræver virkelig god omtanke og refleksion om fremtiden for både børn, forældre og arbejdspladser i Københavns kommune, at træffe de rigtige beslutninger. Med venlig hilsen Den Selvejende Klynge Lumix v/Klyngebestyrelsesformand Mads Høpfner