Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
253

Indsendt af

Bestyrelsesformand Sarah Arild Nielsen

Virksomhed / organisation

Den selvejende institution Labyrinten

Postnr.

2300

By

Kbh. S

Høringssvar

Til Københavns Kommune/ BUF Den 4/2-2015 Høringssvar til fremtiden fritidsinstitutioner fra den selvejende institution Labyrinten I forbindelse med det udsendte materiale om fremtidens fritidsinstitutioner skal bestyrelsen for Labyrinten give følgende høringssvar. Det ses foreslået, at Labyrintens fritidshjemsgruppe overflyttes til Dyvekeskolen, at fritidsklubpladserne overføres til Sundby Algård i den nye struktur samt, at en sammenlægning er en mulighed. - For det første skal det påpeges, at Labyrintens bestyrelse allerede har givet forvaltningen tilsagn til ønsket om en sammenlægning med den selvejende klynge Lumix. - For det andet vil vi foreslå, at ved bortfald af både fritidshjemspladser og klubpladser, kan institutionen udvides med op til to 0-6års grupper yderligere således, at den kan forblive bæredygtig. - Alternativt kan man anvende institutionen til også at rumme en specialklub med børn fra specialrækken på Dyvekeskolen sammen med en blanding af 0-6 års grupper, noget lignende som den allerede anvendes i dag. Specialklubpladserne kan allerede etableres nu, hvis man blot flytter fritidsklubben til Sundby Algård. Institutionen er totalrenoveret for fem år siden, hvor den fik to børnehavegrupper etableret, og der blev i samme omgang etableret en helt ny, stor legeplads på nabogrunden. Institutionen kan med få ombygninger omdannes til 0-6 års institution og en specialungdomsklub. Der er allerede etableret et produktionskøkken. Institutionen modtager allerede i dag mange børnehavebørn fra forældre i Ørestaden. Med det planlagte institutionsbyggeri for nuværende i Ørestaden kan der sandsynligvis opstå behov for ekstra børnehavepladser nær området ved Labyrinten, især da boligbyggeriet i Ørestaden øges i højere tempo, end institutionsbyggeriet følger med. Med venlig hilsen Sarah Arild Nielsen Bestyrelsesformand i Labyrinten Den selvejende institution Labyrinten, Rugagervej 1, 2300 Kbh. S