Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 3. februar 2015
Svarnummer:
231

Indsendt af

Maria Ortmann

Postnr.

1671

By

København V

Høringssvar

Som henholdsvis forælder og pædagog har jeg gennem de seneste 8-10 år fulgt, set og oplevet nedskæringer og omlægninger på pasnings- og skoletilbud på nært hold. Det er derfor ikke uden en vis bekymring jeg ser frem mod resultaterne af de kommende omlægninger af Københavns fritidsordninger. På baggrund af både personlige erfaringer privat og professionelt og af erfaringer som præsenteret i medierne, har jeg forsøgt at pege på nogle af de punkter, som jeg umiddelbart tænker det er vigtigt at kommunen fokuserer på i det videre arbejde med omlægningen af vores børns fritidsordninger. Opsummerende for mine overvejelser, som jeg efterfølgende vil uddybe, mener jeg at det er meget vigtigt at kommunen fastholder; 1) Tydelig adskillelse af skole og fritid 2) Mindre enheder med muligheder for at se det enkelte barn og for at have trygge relationer børnene imellem og mellem barn og personale 3) Enheder der ligger uden for skolens matrikel 4) En klar adskillelse mellem skolens og fritidstilbuddets ledelser, så disse -trods det samarbejde de uundgåeligt skal have- ikke flyder sammen. Uddybende for mine synspunkter; Efter fastlæggelse af skolereformen har børn i dag længere tid i skolen, og -som kommunen også giver udtryk for i deres nyhedsbrev- deraf kortere tid i fritidsordningerne. Det er efter min mening grundlæggende beklageligt, men når det nu en gang er blevet fastlagt at tingene ser sådan ud, kan jeg godt forstå, at man må omtænke fritidsordningernes form. Ikke mindst fordi der også er økonomiske hensyn at tage. Som det ser ud nu virker det, udefra set, som en god løsning at pædagoger fra fritidsordningerne deltager i skolegangen, som efter intentionerne skulle varetage nogle af de kreative tiltag og fysisk udfoldelse der skal fylde den øgede skoletid ud. Ikke mindst set i lyset af den normering der er i mange klasser, hvor lærere skal holde styr på temmeligt mange børn i mange timer. Erfaringerne om tiltagende stress i lærerstaben taler deres tydelige sprog om det voksende arbejdspres. Mon ikke denne løsning fortsat kan sikre at ikke alt for mange både pædagoger og lærere må vinke farvel til deres arbejde? Personligt er det- når dette er sagt- min egen erfaring som pædagog i en småbørnsinstitution at jo højere børnetal/ strammere normering, jo højere stress- og konfliktniveau børnene imellem. Derfor håber jeg at man i høj grad vil prioritere at arbejde for at fritidsordningerne, under de kommende sammenlægninger ikke vokser til deciderede centre- hvilket i kommunens oplæg er et af de nævnte scenarier. Men at man netop prioriterer lidt mindre enheder, så fritiden forbliver overskuelig for børnene efter skoledagens afslutning. Og så børnene fortsat har nogle enkelte voksne de føler en tryg relation til, og kan finde deres kammerater. I tilfældet Tove Ditlevsens skoles indskoling (hvor jeg selv har barn) er der tale om 448 børn, der skal tilbydes en fritidsordning. Det er efter min bedste overbevisning alt for mange børn at samle i en fritidsordning på ét sted. Desuden forekommer ideen om at bruge skolens undervisningslokaler heller ikke som en frugtbar løsning. De fleste voksne ved godt selv hvor meget det betyder at flytte lokalitet fra arbejdspladsen, hvis vi rent faktisk skal have oplevelsen af at holde fri, med den sociale og kulturelle udvikling fritidsaktiviteter nu bidrager til. Herudover er der stadig en hel skare af lærere der skal passe deres arbejde på skolerne frem til kl. 16, og formodentlig har brug for arbejdsro. Og sidst men ikke mindst er det meget begrænsede områder på skolerne der er indrettede til at skabe de rekreative tilbud, som man fortsat gerne vil fastholde. Det optimale må derfor være at finde velegnede lokaler udenfor skolen og lad børnene komme ud og gå en lille tur hen til det sted, hvor de kan nyde deres fritid. En gåtur, som iøvrigt også kan være både fysisk, trafikalt og pædagogisk udviklende. Så længe man undgår ideer om at nedlægge andre ellers velfungerende institutioner til formålet. Hvor man end finder fordelene ved de tiltænkte sammenlægninger (økonomiske og pædagogiske), er det mit håb at man fortsat prioriterer en pædagogisk ledelse i fritidstilbuddene og bibeholder disse tilbud under dagtilbudsloven*. Således at man trods alt fortsat prioriterer den pædagogiske faglighed og varetager omsorgen og de udviklende og inspirerende fritids aktiviteter (som man véd styrker indlæringen hos børnene) og ikke blot gør fritidstilbuddene til en yderligere trættende udvidelse af skoletiden. En pædagogisk ledelse der sidestilles skolernes ledelse, så der fortsat er tale om 2 forskellige instanser, der varetager hver deres væsentlige områder med alle deres meget væsentlige forskelle; skole og fritid! *Hvis tilbuddene kommer til at høre under skolelovgivningen er der endnu den hage ved historien at der ikke længere stilles de samme krav til brugerbetaling....og hvor bringer det os så hen?