Oprettet: 29. januar 2015
Svarnummer:
24

Indsendt af

Karen Rommerdahl

Virksomhed / organisation

Pator emeritus

Postnr.

2300

By

Amager

Høringssvar

Jeg vil hermed gøre indsigelse imod de parkeringsforhold, som fremgår af det planlagte byggeri med 110 lejligheder på hjørnet af Amagerfælledvej og Amager Boulevard. Her fremgår det, at byggeriet vil medføre, at langt de fleste parkeringspladser i Bardenflethsgade forsvinder, samtidig med at flere biler skal parkere på de tilbageværende pladser. Der vil ganske vist komme underjordisk parkering til 74 biler i byggeriet, som beboerne imidlertid ikke vil være forpligtede til at benytte. Dette indebærer risikoen for, at der kommer mange flere bilparkeringer i området, bl.a. Peder Vedelsgade. Byggeriet vil endvidere rumme en daginstitution, hvor de få tilbageværende parkeringspladser i Bardenfletsgade skal benyttes af daginstitutionens personale. Den fremtidige virkelighed vil være, at det vil blive meget svært at finde en parkeringsplads i området for bl.a. beboere og deres gæster i ejendommen Amagerfælledvej 18-36, hvilket jeg hermed vil protestere over.