Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Kære politikere. Jeg har to børn - en pige på 8 år der går på ThorsAnna/Thorshave fritidshjem og en dreng på snart 4 år der går i Krudtuglen. Begge institutioner er pt lukningstruet. Da min datter startede i vuggestue, fortalte pædagogerne at hun ikke ville lege med de andre børn. Faktisk flygtede hun fra børnene når de nærmede sig. Og hvis de alligevel kom for tæt på hende, blev hun meget ked af det. Det var så slemt, at min datter helst skulle have en pædagog helt for sig selv. Hos pædagogen var hun tryg. Hun skulle dog sidde med ryggen til de andre børn - og “skærmes”. Hvis pædagogerne ikke havde tid til at sidde med hende - sad hun i en “hængekøje” alene og kiggede i bøger. Vi havde en masse samtaler med fagfolk - min datter var meget sensitiv. Vi blev rådet til at hun altid skulle gå i mindre institutioner hvor hun kunne rumme de andre børn, pædagoger, forældre, lyde, lugte osv... Da hun skulle skrives op til børnehave, hjalp vuggestuen os med at skrive en dispensationsansøgning, så hun kunne komme i en lille børnehave. I børnehaven blev min datter mere tryg. Her var der kun to stuer og hun kendte alle børnene. Hun skulle dog stadig forberedes hvis de skulle på tur, hvis hun skulle have en ny plads til frokost eller andre “småting”. Og hun trak sig ofte ud på toilettet for at få ro og være alene. Når hun blev hentet fra børnehave klagede hun ofte over, at hun havde ondt i maven. Hun kom til speciallæger og blev scannet - uden resultat. Da min datter skulle på fritidshjem var vi ikke i tvivl om, at vi igen skulle vælge et lille sted. Vi valgte Thorshave. Og det har vi absolut ikke fortrudt! På Thorshave er der plads til børnene - plads til dem fysisk - men bestemt også psykisk og personligt. Min datter blev efter kort tid på Thorshave, et helt andet barn. Hun blev udadvendt og social! Og hendes mavepine forsvandt fuldstændigt! Min datter ELSKER friheden der er på Thorshave. Hun elsker (og har brug for) at hun selv kan vælge om hun vil være ude eller inde - om hun vil være med til aktiviteter eller “bare” lege. Min datter vælger ofte at være ude - hvor der er højt til loftet! Og ofte vælger hun at være med til at passe dyrene. Når hun passer dyrene får hun ro, fordybelse og ikke mindst en masse voksen kontakt/nærvær. (og hun får en kontakt med dyr - som hun ikke har muligheden for hjemme!) Min datter har stadig brug for voksen kontakten - men slet ikke på samme måde som tidligere. Nu skal hun bare vide hvor de voksne er - hvem der er i hvilke aktiviteter/rum. Og selvom ingen fortæller hende det - så har hun helt styr på det. Min datter skal stadig forberedes hvis der skal ske noget ud over det sædvanlige - f.eks hvis hun skal på tur med bus/tog. Og hun skal have muligheden for at trække sig fra larmen på fritidshjemmet - f.eks ved at gå udenfor - eller ind i “hyggerummet”. Lillebror er også sensitiv. Men ikke så voldsomt som storesøster er/var. Han skal også forberedes og han bliver også overstimuleret hvis hans dage er for lange i børnehaven - hvis der er for mange aktiviteter - eller hvis han ikke kan trække sig når han har brug for det. Jeg må indrømme, at jeg bliver bekymret over at tænke på, at mine børn (måske) skal på et stort fritidshjem. Jeg har svært ved at se hvordan pædagogerne/medhjælperne skal kunne give omsorg, nærvær og tryghed til 500 børn - og i det hele taget “se” alle børn i løbet af en dag. Jeg har svært ved at se, hvor nærværet kan være sådan et stort sted. Og jeg har svært ved at se hvordan pædagogerne kan have føling med det enkelte barns trivsel når de skal have overblikket over 500 børn. Og jeg har svært ved at se, hvor mine børn skal kunne trække sig hen, når/hvis de har brug for ro. Derfor er jeg også nødt til at finde andre muligheder for mine børn - hvis dette forslag bliver en realitet. Mine børn elsker når deres institutioner holder sommerfest eller julefest. For dem er det som at komme til familiefest! De kender alle - børn, forældre, søskende og personale! På KKFO Skibet som hører til Skolen på Islands Brygge har de været nødt til at opdele deres julefest i 3 fester. Jeg har svært ved at se det nære og hyggelige i det. Og selvom festerne bliver delt i 3 - ville mine børn stadig ikke kunne rumme det. Jeg er selv uddannet pædagog - og har arbejdet i en institution med 220 børn. Jeg kan godt huske hvordan man gerne ville inddele sig i mindre grupper med kun 10-15 børn - og hvor vigtigt det var når det lykkedes - men ofte lykkedes det desværre ikke, da der var sygdom blandt pædagogerne eller der var ferie. Jeg kan også huske hvordan nærheden til familierne forsvandt da vi gik fra 70 til 220 børn - det er simpelthen umuligt at kende alle børns forældre/søskende/bedsteforældre når der er SÅ mange børn. Til sidst vil jeg nævne at jeg mener det bliver et problem, at man ikke kan vælge til og fra - stort eller mindre fritidshjem. Vi er blevet anbefalet at vælge små steder til vores børn - det har vi kunne gøre, da vi skulle vælge vuggestue og børnehave - men når børnene skal på fritidshjem, vil der så fremover ikke være et valg mere. Kære politikere.... Vi har nogle fantastiske velfungerende fritidshjem/integrerede institutioner på Islands Brygge. Mine børn går på to af dem! Institutionerne/personalet er rummelige, anerkendende, nærværende, her gives omsorg, her udvikles og her er plads til at være lige præcis det barn man nu engang er! Lad være med at ødelægge den kæmpe gave vi har her på Bryggen!