Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 27. januar 2015
Svarnummer:
125

Indsendt af

Marie Bertelsen

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Kære politikere i Københavns kommune. Tak for jeres forslag til Fremtidens Fritidstilbud. Min ælste datter går i skole på Sortedamskolen og fritdshjemmet Børnegården/Kometen på Ryesgade/Blegdamsvej. Og mit mellemste barn begynder i skole og fritidshjem til næste år. Jeg har fuld forståelse for, at I i kommunenen ser på mulighederne i fremtidens fritidsordning - særligt i lyset af skolereformen. Jeg synes dog ikke, at tidspunktet er særligt velvalgt. Med skolereformen er børnenes hverdag med læring og udfordringer blevet længere og de har mere end nogensinde brug for fritidshjem med ro og tryghed. Et sted, hvor de kan tage en snak med kendte voksne og overskue at lege med de børn, de er fortrolige med. Som jeg forstår jeres forslag, så ønsker I, at etablere ”superinstitutioner” med mange hundrede børn og et stort antal voksne. Jeg synes, det er vanskeligt at se andre argumenter end besparelser og effektivtet i en sådan løsning. Jeg har svært ved at se, at det kan komme børnene til gode og jeg er meget bekymret for hvad det - sammen med skolereformen - kan få af konsekvenser for vores børns trivsel - og derfor for vores mulighed for som forældre med to fuldtidsjobs at bevare troen på, at vi kan lade vores børn vokse op i byen med alle de muligheder det også giver. Skolereformen har et potentiale på mange områder. Så kære politikere: lad dog vores børn, lærere og pædagoger få lidt ro til at få mulighederne i reformen til at folde sig ud. Vent med at ødelægge de mange velfungerende fritidstilbud. Tænk på, at det er børnene, der i sidste ende kommer til at betale den højeste pris. Med venlig hilsen Marie Bertelsen