Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Kære Børne-Unge udvalg Jeg kan ligeså godt indrømme det – Jeg forstår ikke, at I rent fagligt og politisk kan forsvare at nedlægge en kulturbærende institution som Skrammellegepladsen med så enestående et engagement, en høj faglighed og et fantastisk børnelæringsmiljø, i en
 tid, hvor netop disse værdier er så politisk prioriterede. Men hånd i hånd med de mange bekymringer og protester over at lukke vores børns fristed, for at samle dem i kæmpeinstitutioner, er min undren stor ift.: 
1) At forvaltningen ikke tidligere i denne proces har inddraget alle de lokale (forældre)ressourcer der er på ydre østerbro? 
2) At man allerede før vedtagelsen af budgettet og høringsprocessen for den lokale implementering i vores område har kunne lægge sig fast på, at Skrammellegepladsen efter al sandsynlighed nedlægges som fritidshjem? Jeg hører til en stor flok dybt engagerede forældre, der gerne vil inddrages og indvolveres, men i denne proces føler jeg mig forbigået og talt ned til. Vi kæmper for Skrammellegepladsen, men i øvrigt bruger vi en del af vores fritid til at bidrage til Ydre Østerbro og er stærkt repræsenterede i Områdefornyelsen, i bestyrelser, i børnehaver, og i diverse udvalg på Lundehusskolen. Vi er Tordenskjolds soldater, som står klar, når der skal vælges medlemmer til styregrupper, følgegrupper, trivselsgrupper, kontaktforældre, når der skal etableres musikskoler, cafeer m.m. 
Det gør vi med glæde, for det falder os naturligt at engagere os i det omgivende samfund og være med til at skabe de bedste rammer for et godt børne- og voksenliv på ydre Østerbro. At skabe de bedste rammer ved jeg også er jeres ønske, og jeg har
 samtidig forståelse for, at I som politikere i Københavns Kommune er 
underlagt nationale lovkrav om f.eks. folkeskolereformen og
besparelser. Jeg forstår også godt, at I med de nye retningslinjer for fritidstilbud mener, at I bruger skattekronerne bedst muligt.
 Sidstnævnte er jeg ikke enig i, men jeg tænker, det fælles mål må kunne nås, hvis vi går i dialog og samarbejder. Gode argumenter og diskussioner er i min bog med til at definere et stærkt demokrati. Hvad der derimod ikke er demokratisk er, når forvaltningen i 1. fase af processen fremlægger en plan, som mere ligner en implementeringsplan end et forslag. Kunne I spole lidt tilbage og lade alle os engagerede borgere blive inddraget? Kunne vi sætte os ned og brainstorme og udveksle ideer og samarbejde i stedet for at kommentere på et høringsforslag, der på ingen måde er lokal opbakning til? Kunne I lade forvaltningens kassebriller ligge et øjeblik og høre på andre forslag til at sikre sammenhæng og økonomisk bæredygtighed i fritidstilbuddene? I min optik er der ikke pt. tale om en demokratisk proces, og den nuværende høring er blot en pseudohøring, hvis vi forældre, pædagoger og børn ikke får reel mulighed for at gøre indsigelse mod de planer, som vil have stor indflydelse på vores liv. Skulle I køre videre med den plan, der er i høring, er jeg vældig bekymret for, at det ikke kun går ud over Skrammel, men også rammer Lundehusskolen og hele ydre Østerbro generelt. Mange af Tordenskjolds soldater har tilvalgt den lokale folkeskole pga. den række af fantastiske fritidstilbud, der er knyttet til skolen. Men lukker de, forringes både mangfoldigheden og valgfriheden i fritidstilbud, og det vil være endnu et argument til fordel for privatskolen. Set i børneperspektiv er det vel heller ikke rimeligt, at det er de samme årgange som nu (helt ærligt) betaler prisen for Folkeskolereformen, der også skal rammes på fritidstilbuddene. På mig virker det som om, logikken er ’når man har sagt a, må man også sige b’, men vær søde at stoppe op. Vent. Tænk jer om. Hør på os. Vi kender vores lokalområde, og vi vil rigtig gerne finde gode løsninger. Lad os bidrage konstruktivt og sammen finde holdbare lokale løsninger inden for den økonomiske ramme. Børn og forældre er forskellige - One size does not fit all. De bedste hilsner Mette Fløystrup mettekf@gmail.com