Høringssvar vedrørende Fælledklubberne - lokalplan 447

Oprettet: 10. marts 2010
Svarnummer:
1

Indsendt af

Martin Andersen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Fælledklubberne er midlertidigt genhuset på B.93s tennisbaner og ikke, som det fremgår af indkaldelse til borgermøde om Fælledklubberne, ved B.93s tennisbaner. Tennisklubben B.93 er et stort aktiv for Østerbro og klubben mangler de to tennisbaner hvorpå Fælledklubberne midlertidig har været genhuset siden 2008. Fælledklubbernes nye klubhus kan tidligst forventes færdigt sensommeren 2011, hvilket betyder at de to tennisbaner ikke kan tages i anvendelse til tennis før foråret 2012. Genhusningen af Fælledklubberne kom i stand da Parken skulle ombygges som erstatning for Fælledklubbernes klub- og omklædningsfaciliteter i Parken. På daværende tidspunkt kunne Fælledklubberne ikke genhuses på Parkens parkeringsareal umiddelbart ved siden af tennisbanerne. Nu er nævnte areal et ubenyttet areal henholdsvis en byggetomt. Vil foreslå at det medtages i aftalen om Fælledklubberne at pavillonerne flyttes væk fra tennisbanerne og mod vest ind på det ubenyttede areal umiddelbart ved siden af tennisbanerne. Det må være muligt for et overkommeligt beløb, forholdsmæssigt i forhold til de øvrige projekters størrelse, at foretage en flytning af pavillonerne snarest muligt således at tennisbanerne kan tages i anvendelse allerede sommeren 2010.