Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Fremtidens fritidstilbud Jeg er dybt foruroliget over planerne for fremtidens fritidstilbud, ikke mindst grundet det syn på børn, der ligger bag. Vi er så heldige at begge vores børn har gået i en mindre børnehave, Kongerosen, der var et fantastisk sted. Børnene blev set og respekteret og det var skønt at mærke at både vores børn og os som forældre dagligt kunne glæde os over stedets varme og overskud. Det har vi taget med os og det er noget, vi aldrig vil glemme. Jeg er sikker på at vores børn ikke kunne have fået en bedre, varmere eller mere tryg børnehavetid. Vi har været heldige igen. Lige nu går begge vores børn på fritidshjemmet Vestervang og igen er børnene utroligt glade for deres fritidshjem. Der er gode aktiviteter og dygtige og hjertevarme ansatte. Børnene beder ofte om at blive hentet sent – et sikkert tegn på at Vestervang gør det virkelig godt. Jeg håber at politikerne ved hvor meget det betyder for os forældre at vi kan passe vores arbejde i forvisning om at vores børn har det godt når vi ikke er sammen med dem, men jeg tvivler meget på at det er tilfældet. Hvordan i alverden kan nogen forestille sig at der kommer glade og trygge børn ud af kæmpeinstitutioner? Og hvordan kan nogen tillade sig at rive børn op med rode fra de steder, hvor de føler de hører til, er en del af stedets historie og har værdifulde relationer? Det tager tid at opbygge en god og meningsfuld kultur – og det er så den, der er planer om at fjerne? Hvis der endelig skal være større institutioner, giver det da mest mening at bruge de gode relationer og kulturer, der allerede eksisterer – og overlad det for guds skyld til pædagoger og pædagogiske ledere, der ved hvad et godt børnefritidsliv er. Jeg synes Vestervang kan så meget på dette område og håber virkelig at det bevares. Det er uforståeligt, at I vil fjerne børnene fra gode og velfungerende ordninger, men endnu mere vrede at det er ringe tilbud, der stilles i stedet. Tænk at nogen kan tro at vi forældre vil finde os i at vores børn stuves sammen som burhøns i kæmpestore institutioner, der ikke fungerer. De steder, der indtil videre har forsøgt, har fejlet. Det er især vigtigt for børnene med voksne, der ser dem og kender dem – men det er altså også vigtigt for os forældre med den nære og tillidsfulde relation. Den vil få svære vilkår hvis der er mange skiftende voksne. Jeg synes af mange grunde at forslagene er direkte uanstændige, men blandt andet begriber jeg ikke at de inklusionsbørn, der på nuværende tidspunkt har en hård hverdag fordi de er tvunget til at gå i almindelige skoleklasser, samtidigt skal færdes i voldsomt store børne-grupper, opleve skiftende voksne og i det hele taget få en langt mere utryg hverdag. Jeg er også uforstående overfor ideen om at placere fritidshjemmet enten på skolen eller meget tæt på skolen. Jeg er overbevist om at et scene-skift gør børnene godt og hjælper dem i deres relationer til både andre børn og voksne. Det er generelt godt, men i særdeleshed kan det hjælpe i forbindelse med mobning, hvor roller kan brydes. Et andet meget positivt element er det forhold, at børnene sammen med pædagoger fra fritids-hjemmet lærer at færdes i større grupper. Jeg er helt med på at det er mit eget ansvar at lære mit barn at færdes i trafikken, men hvor er det godt at de lærer at færdes med deres skolekammerater ledsaget af kompetente voksne, inden de skal klare det selv. En anden og meget vigtig part i dette er de voksne, der skal passe på vores børn. De har gennem flere år bygget gode og solide relationer op, dels internt blandt personalet, dels til børn og forældre. Det er skammeligt at deres arbejde ikke bliver værdsat, bl.a. i form at ordentlige rammer og anstændige arbejdsforhold. Alene den usikkerhed, de har navigeret i de sidste par år, er helt urimelig. Jeg synes de har klaret det imponerende flot, men alle har en grænse. Den tror jeg rigtig mange pædagoger vil nå, hvis planerne realiseres. Jeg tror desuden det vil blive meget dyrt at føre planerne ud i livet. Dels de fysiske rammer, (og hvor er det dog mærkeligt at tænke på de planer, der er om at udvide fritidsordningen på Tove Ditlevsens Skole, hvor lærerne i forvejen klager over støj og manglende ro til forberedelse!) men også de menneskelige omkostninger vil givetvis give betragtelige udgifter i form af dyr vikar-dækning, da dårlige arbejdsvilkår giver mere sygdom, samt psykologhjælp til de mange børn, der vil få det endnu mere vanskeligt i nye, utrygge rammer. Jeg tør slet ikke tænke på omkost- ningerne på længere sigt. Bevar så vidt muligt det gode og særdeles velfungerende fritidshjem Vestervang. Venligst, Britt Lundgreen