Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Mit navn er Lara Iversen, og jeg er enlig mor til 2 drenge: Mathias på 8 år og Noah på 3 år. Vi bor i Brønshøj-Husum, og min ældste søn går på Husum Skole i 2.V. Han har indtil videre gået på fritidshjemmet Stafetten, som er en ret stor idrætscertificeret fritidsinstitution beliggende på selve skolen. Men per 1. november 2014 flyttede han over på det mindre fritidshjem Smørblomsten, som også er tilknyttet Husum Skole. Sammen med resten af forældrebestyrelsen på Smørblomsten, er jeg blevet orienteret om, at man fra kommunens side fremadrettet ønsker at have skolefritidstilbud 1:1 med skolen. Dette scenarie skræmmer mig enormt meget og gør mig utrolig bekymret på begge mine børns vegne. Både i forhold til Mathias, som vil blive påvirket her og nu og i forhold til Noah, hvis dette bliver "Fremtidens Fritidstilbud". Det har i forvejen været et yderst turbulent efterår med implementeringen af den nye skolereform, og der er bestemt ikke faldet ro på de overordnede rammer på skolen endnu - og da slet ikke nede på klasseniveau. Husum Skole har været ekstra hårdt ramt, idet vi har manglet en skoleleder i skolens første halvår. Skolen har været meget hårdt ramt af fravær, sygemeldinger og opsigelser som følge af reformen, og min søns klasse har en ekstrem høj vikardækning. Som følge af dette har vores børns skoledag været præget af uro, forvirring og udfordringer, og jeg er meget bekymret for, at det samme nu skal ske på fritidshjemmene som vi kender dem. Begge mine børn er særligt sensitive. Det betyder, at de kan have det meget svært med forandringer, hvilket jeg da også har mærket på dem i år. Det betyder, at de i høj grad har brug for nærværende, dedikerede voksne, som går i øjenhøjde med børnene. Som ser og hører dem, og giver dem tryghed. Som har tiden og rammerne til at vide, hvem de er og hvad deres styrker og svagheder er - og derved formår at møde barnet, der hvor det er i sin egen personlige udvikling. Sensitive børn er i den grad taberne i dette overforandringsvillige system, og jeg frygter det værste ved en evt. sammenlægning af fritidshjemmene, hvor ethvert personligt præg og personlig kontakt til børnene vil forsvinde. Hvor de stort set vil skulle passe sig selv og/eller tilpasse sig de store fælles aktiviteter, der bliver tilbudt eller påduttet som aktivering. Mine børn vil forsvinde i sådan et system, og jeg vil ingen anden udvej have end at søge mod privatskolerne, som for mit vedkommende vil være både en logistisk og økonomisk udfordring. Det piner mig, da jeg i bund og grund gerne vil støtte op om folkeskolen. Men som særligt sensitiv er muligheden for ro, faste rammer og genkendelighed noget af det allervigtigste for at kunne klare hverdagen - og stadig have energi til at klare skoledagen og den sidste del af dagen hjemme. Særligt sensitive har i højere grad end andre børn behov for at kunne trække sig væk fra tumult og mylder, kunne finde ro og fordøje dagens indtryk. Min yngste søn, Noah, forestiller jeg mig også skal gå på Smørblomsten om et par år, når det bliver hans tur til at gå i skole. Men hvis denne udvikling fortsætter, kan jeg ikke have ham gående i den lokale folkeskole og dertilhørende stor-fritidshjem. Han har i endnu større grad end Mathias behov for et mindre, trygt og stabilt sted, han kan komme hen efter skoletid, og fordøje de indtryk, skoledagen har givet ham - derved forebygge overstimulering. Konstant og kronisk overstimulering giver stress i et særligt sensitivt sind. Det påvirker selvværdet og den udvikling, børn gennemgår. Jeg beder jer derfor om at stoppe denne udvikling og om at give plads og rum til, at alle børn er forskellige og har forskellige behov. Man kan ikke skære over med én kam, og regne med, at alle må indordne sig. Der skal være plads til forskelligheden og mangfoldigheden, hvilket de københavnske fritidshjem bør repræsentere! Og der skal især være plads til de særligt sensitive børn, vil jeg mene. Jeg tillader mig at vedhæfte noget materiale omkring særligt sensitive børn, som jeg håber, at I vil læse og tage seriøst. Bl.a. via dette link: http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/når-børn-mærker-meget På forhånd tak. Mvh Lara, Mathias og Noah