Oprettet: 16. januar 2015
Svarnummer:
69

Indsendt af

Peter Jensen

Postnr.

2300 S

By

Kbh

Høringssvar

Som beboer i den foreslåede parkeringszone omkring Lergravsparken Metrostation oplever jeg dagligt at det er svært at finde en p-plads pga. udefra kommende pendlere og lufthavns rejsende. Jeg synes derfor det vil være godt med en form for begrænsning. Det fremlagte forslag er dog fuldstændig ubrugeligt. 1 bil pr. voksen - i mange familier med 2 biler er det ikke ualmindeligt at begge biler er registreret i et navn. Det er ikke rimeligt at de skal omregistrere en eller flere biler. Vi er faktisk også mange med har familie i provinsen som kommer på besøg af flere dages varighed, også på hverdage.Det er ikke rimeligt at de skal flytte bilen hver 2 time. Enten skal vi have mulighed for at få eller købe en gæstelicens ellers ville vi være bedre stillet i en betalingszone. Jeg er selv håndværker med tilkaldevagt og har servicevognen med hjem. Den kan jeg ikke få P-licens til da min arbejdsgiver ikke er hjemmehørende i zonen. Igen ville vi være bedre stillet i en betalingszone . I øvrigt undrer jeg mig hvilken lovhjemmel Københavns Kommune har til at indføre P-restriktioner på de private fællesveje.