Oprettet: 16. januar 2015
Svarnummer:
2

Indsendt af

Jakob Lange

Virksomhed / organisation

Foreningen Hovedstadens Forskønnelse

Postnr.

1300

By

København K

Høringssvar

Foreningen Hovedstadens Forskønnelses bemærkninger til Østerport II - lokalplanforslag med kommuneplantillæg Forskønnelsen har med tilfredshed noteret sig, at der nu opereres med en lavere etagehøjde end i det tidligere fremsatte forslag. Det foreslåede banebyggeri vil dominere over det fredede stationsmiljø, både set fra Oslo Plads, Østbanegade, Grønningen og Folke Bernadottes Allé. I stedet for at tilføre området et samlende arkitektonisk greb, lægger man nu op til en (yderligere) splittelse mellem den gamle stationsbygning, den nye Oslo Plads facade og det nye banebyggeri, og ikke udnytter stationsbygningens potentiale som bindeled mellem den nordlige og vestlige del af Oslo Plads og den nordlige del af Grønningen. Desuden ser vi ikke i forslaget en optimal udnyttelse af hele området mellem Østbanegade og Folke Bernadottes Alle. Her vil cykelparkeringen dominere billedet, mens opholdsmulighederne i form af bænke og måske en udendørscafe på en af byens mest solbeskinnede pladser er stærkt begrænset. Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse er ikke imod hverken nybyggeri eller byfortætning ved Østerport Station, men finder at det foreliggende lokalplanforslag mangler et helhedssyn på området, hvori også indgår samspillet med så væsentlige bygninger som Den Frie og det tidligere Hotel Østerport og den kommende Metrostation. Nulpunktstenen, tegnet af P.V. Jensen-Klint er end ikke nævnt i forslaget Forskønnelsen opfordrer derfor Københavns Kommune til at udskrive en arkitektkonkurrence om dette centrale og aktive byområde. Jakob Lange Formand