Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Som forældre på Islands Brygge tager jeg udgangspunkt i konsekvenserne for dette område, hvis lukningen af fritidshjem bliver en realitet. Skolen på Islands Brygge har gennem flere år været overbelagt. Det betyder, at skolen og forvaltningen gennem flere år har arbejdet hårdt for at finde ekstra plads til de mange børn. Nu er løsningen blevet, at der skal bygges en ny skole – som står færdigt tidligst om fire år. Hvis lukningen af de små fritidshjem bliver en realitet, vil Skibet – der er fritidshjemmet på Skolen på Islands Brygge - skulle finde fysisk plads til cirka 500 børn. Som jeg ser det, er det kun muligt, hvis børnene skal være i klasseværelserne også. Det vil sige, at børnene efter en relativ lang skoledag med rigtig mange børn (flere børn end der egentlig er plads til) skal blive på en overfyldt skole i et overfyldt fritidshjem. Det kan godt være, at politikerne ikke har lyst til at bruge penge på mursten, men der er nu engang behov for en vis portion mursten og fysisk plads for, at børnene kan være der. Min allerstørste anke er imidlertid, hvordan ledelse og pædagoger skal kunne overskue en så stor gruppe børn. Allerede i dag har børnene svært ved at overskue de aktiviteter, der foregår på Skibet, fordi det er så stort. Hvordan skal børnene kunne overskue aktiviteter, kammerater og voksne, når der er 500 børn og mange pædagoger. Og hvordan skal pædagoger lære 500 børns navne at kende – endsige overskue at hjælpe med at skabe gode relationer til kammeraterne og fornemme, om et barn har brug for ekstra omsorg og støtte? Jeg har simpelthen svært ved at gennemskue, hvordan et så stort fritidshjem kan organiseres, så det bliver andet og mere end et børne-supermarked. I dag har Islands Brygge en række gode fritidshjem, der alle er placeret tæt på skolen. Det vil simpelthen være en stor skam, hvis disse fritidshjem nedlægges og erstattes med et kæmpe fritidshjem uden tilstrækkeligt med plads – indendørs og udendørs – og med alt for mange børn til, at der kan skabes gode relationer børn og voksne imellem. Målene i folkeskolereformen er følgende: alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, betydningen af social baggrund skal mindskes – og tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes – blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Jeg mener, at det er nødvendigt med et godt fritidstilbud til at understøtte disse mål. Det indebærer for eksempel fritidshjem, der kan tage hensyn til børn med særlige behov – og som i det hele taget kan overskue de børn, der er der. Mit håb er, at I vil tænke jer om en ekstra gang og reelt tage høringssvarene alvorligt.