Høringssvar vedrørende To-timers parkeringszone i Vanløse

Oprettet: 14. januar 2015
Svarnummer:
34

Indsendt af

Per Nørregaard

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Som postbud i Vanløse kommer jeg meget rundt i bydelen. I dagtimerne oplever jeg ikke at der er egentlige parkeringsproblemer med undtagelse af nogle få veje ganske nær Vanløse station hvor der ofte er mange parkerede biler. Den 2-timers parkeringszone der er etableret på Jernbane allé har dog skabt problemer på bl.a. Tirsbækvej, Tustrupvej og Dronninglundvej. Det er ikke min vurdering at disse lokale parkeringsproblemer primært skyldes pendlere, men snarere er en konsekvens af at der mangler parkeringspladser i området hvor der er nogle ret store ejendomme med mange beboere. Desuden er det tydeligt at den lille p-zone ved Jupitervej blot bidrager til skubbe eventuelle parkerede biler ind i området nord for Apollovej, mens der altid er ubrugte parkeringspladser på Jupitervej. Jeg bor ved Hyltebjerg allé hvor det ofte er svært at finde en p-plads efter klokken 16-17. I dagtimerne er der ingen p-problemer i mit område, men jeg frygter at det bliver meget vanskeligt at parkere når der nedlægges parkeringspladser i forbindelse med den kommende supercykelsti. Hvis Hyltebjerg yderligere kommer til at danne grænse udenfor for den påtænkte p-zone bliver det helt umuligt for beboerne på Hyltebjerg allé at finde en parkeringsplads. Hvis man alligevel beslutter at lave en stor p-zone i Vanløse bør den også omfatte området Hyltebjerg Allé – Linde Alle. I første omgang bør man i stedet forsøge at etablere nogle flere parkeringspladser.