Oprettet: 14. januar 2015
Svarnummer:
57

Indsendt af

Helle Meldgaard

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er i høj grad imod forslaget om en 2-timersparkeringszone omkring Lergravsparken station. I dagtimerne er det ikke er et problem at finde en parkeringsplads, hvorimod vi ofte efter kl. 18 skal parkere lidt længere væk. Manglen på parkeringspladser er altså ikke et stort problem. Hvis der bliver indført 2-timersparkering, vil det derimod være en stor gene for vores gæster og de personer, som pendler på arbejde i vores lokal område. En lærer eller en pædagog har jo f.eks. ikke mulighed for at flytte deres bil hver anden time, så enten skal de parkere langt væk eller blive tvunget til ikke at tage bilen på arbejde – det er da at besværliggøre deres hverdag. Selvom de vel at mærke kun bruger parkeringspladserne i dagstiden, hvor der ikke mangler parkeringspladser. Efter min opfattelse er der ikke mange, der langtidsparkerer deres bil for at tage metroen videre til lufthavnen eller lignende, så jeg vil mene, at 2-timersparkering kun vil give enkelte parkeringspladser efter kl. 18. Men jeg er sikker på, at det bliver dyrt for borgerne i Københavns Kommune at indføre parkeringszonen og administrere de gratis beboerlicenser. De få parkeringspladser, dette forslag vil give, er ikke prisen værd – hverken i form af gener for gæster i kvarteret eller økonomisk. Medmindre man selvfølgelig modregner de parkeringsbøder der utvivlsomt vil blive givet gæsterne i vores kvarter. Endvidere skal personer, der undlader at tage deres bil ind til centrum, have ros og ikke stilles hindringer i vejen i form af parkeringsrestriktioner. Jeg vil gerne opfordre til, at der bliver opført flere parkeringspladser ved metrostationer, så trafikken holdes ude af indre by.