Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Jeg er Pædagog på 16. år i et fritidshjem på Amager. Da jeg startede for mange år siden lagde vi meget vægt på værksteder og aktiviteter. Børnene skulle aktiveres. Sådan arbejder vi ikke i dag. I dag arbejder vi med det hele barn og særligt på at ALLE børn indgår i så tætte, sunde og oprigtige relationer som muligt. Det betyder, at tid til at se det enkelte barn er helt essentielt i forhold til at kunne støtte op om, og ruste barnet ,til at være i stand til at skabe/indgå i sociale relationer med andre børn og voksne. Det kræver "sin mand" at være barn i dag. Og det kræver sin pædagog at passe børn i dag. Særligt hvis man som jeg, bruger relationer som et vigtigt redskab i arbejdet med at udvikle børn. Jeg kan, hvis dette forslag gennemføres, på ingen måde se mig selv i sådan en kæmpe instution. Men jeg skal nok klare mig. Jeg kan videreuddanne mig og blive noget andet, så bekymringen er ikke møntet på mig. Nej, den er møntet på de stakkels børn (og forældre) der vil blive "overset", og i værste tilfælde kunne gå en hel dag, uden at nogen voksne ved noget om deres dag. Hvordan skal 25-30 voksne hver dag kunne have focus på "det enkelte" barn i et fritidshjem med 300-400 børn? Jeg kender ikke svaret, og jeg vil heller ikke være at finde, når nogen skal finde det. Min grænse for menneskelig omsorgssvigt vil være nået, og jeg vil IKKE kunne forsvarer en arbejdsindsats, der allerede på papiret ikke er mulig, uanset om jeg tager alle de "jahatte" og hvad det ellers hedder, på. Med venlig hilsen Rikke Rasmussen