Oprettet: 14. december 2014
Svarnummer:
2

Indsendt af

Thomas Alber

Postnr.

2300

By

S

Høringssvar

Indsigelse imod parkeringsdækningen i projektet Bardenfleths gade. Der er projekteret 110 lejligheder med kun 80 p-pladser, heraf 74 i kælder. Som beboer i nærområdet kan jeg kun sige, at det er alt for lidt. I Svinget hvor vi skal parkere ligger der også én ejendom i starten af Svinget, som har privat p-kælder, men den er kun til ejendommens beboere, og den har stået halvtom i årevis, jeg har ofte kigget derned, når jeg har set at hele Svinget var fyldt til bristepunktet med biler. Til gengæld er parkeringspladserne i gadeniveau til åben slåskamp, selv med de nærliggende offentlige p-kældre lidt længre væk. Det gælder om at køre tidligt hjem fra arbejde og nå at få én. En gang sagde man at kommunens overtagelse af de private fællesveje var for at beskytte beboerne mod pendlertrafik, men det kan vi jo se at det ikke var. Om dagen er vi jo på arbejde andre steder, om aftenen når vi kommer hjem, skal vi slås om pladserne. Ofte bliver vi nødt til at parkere i Bardenflethsgade, som nu planlægges nedslagtet - det er vel omkring 40 p-pladser i alt, der forsvinder i gadeplan. Vores ejendom er gammel og har ikke p-kælder. Meget ofte er der nedbrud af de offentlige p-kældre og ofte også service, så de er lukkede, så skal alle pludselig finde plads i gadeniveau, - der har Bardenflethsgade været en bufferzone. Længere ind mod Bryggen ved universitetet kan vi slet ikke parkere, fordi P-zonen skifter der, og det jo ikke er som på Frederiksberg, at p-lisensen gælder til hele Københavns kommune. Hvis det skal være underjordisk parkering i Bardenflethsgade, så skal den være offentlig og uden ekstrabetaling, alternativt må der etableres ekstra 40 overjordiske ppladser i f.eks. Svinget, hvor der på Nordsiden sagtens kunne laves skråparkering ligesom på Sydsiden, det har der været før. Svingets græstæppe bruges som bekendt ikke til andet end hundelorte i forvejen. Så skulle Bardenfleths Gade p-zone mæssigt høre til Bryggen, så de nye beboere ikke stjæler gadeparkeringspladserne omkring vores bebyggelser. 110 lejligheder - 80 parkeringspladser - det er alt for lidt, der er ikke taget højde for det store behov for bufferkapacitet ved nedbrud af p-kældrene i området. Og der er ikke taget højde for at beboerne i de 110 lejligheder - sikkert folk med både 1 og 2 biler pr familie mange af dem, vil prøve at parkere i de omliggende gader, især hvis de skal betale for at få en parkeringsplads i den projekterede lille p-kælder. Få nu planlagt en rigeligt stor p-kælder som er gratis fra starten. Om få år kører vi rundt i brintbiler, som ikke forurener, og så holder hele denne hetz mod bilisterne måske op, når man opdager at flexibilitet er en livsvigtig parameter for et liv i et moderne samfund.