Oprettet: 9. marts 2010
Svarnummer:
181

Indsendt af

Annemette Kiær

Postnr.

1430

By

København K

Høringssvar

At etablere broer over Christianshavns Kanal og Trangraven tager jeg dyb, dyb afstand fra. Det vil medføre voldsomme gener og belastninger for os, der bor på Islands Plads i Lejerbo. Ikke kun vil broen med medfølgende rampe og trappe fylde så meget på vores grillplads, at det vil mindske vores muligheder for et udeliv, men den kommende cykeltrafik er også stærkt foruroligende. Planen fremhæver de mange cykler, som nu skal lægge vejen – tæt – forbi vores bebyggelse. Når man som jeg bor i nr. 1 i det gamle pakhus vil det betyde, at jeg og mine børn vil træde direkte ud på en trafikeret cykelsti og gangareal, som vel at mærke kun er 3,75 m bred. Altså fra vi træder ud på asfalten fra indgangspartiet og over til lygtestanderen og bolværket! Det er helt horribelt at mene, at det smalle stykke vil kunne bære en cykeltrafik begge veje sammen med de gående, som også vil være der. Det er groft uforsvarligt. Annemette Kiær