Oprettet: 19. november 2014
Svarnummer:
5

Indsendt af

Arne Borgwardt

Virksomhed / organisation

Brolauget Cirkelbroen

Postnr.

1402

By

København K

Høringssvar

Teknik og Miljøforvaltningen 18. november 2014. Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V. Forslag til lokalplan – Cirkelbroen.: I forbindelse med etablering af Cirkelbroen er der etableret et brolaug bestående af repræsentanter for de bådlaug der findes i kanalen fra Børnehusbroen til Cirkelbroen. De 4 bådlaug i kanalen er: Andelsboligforeningen Ved Kajen, Bådeklubben Bolværket, Christianshavns Bådlaug og Christiansbro Bådlaug. Brolauget har til formål at arbejde på at skabe gode adgangsforhold for gående og cyklende på Cirkelbroen samt for at skabe bedst mulige gennemsejlingsforhold for de både i Christianshavns kanal, der ikke kan sejle under Cirkelbroen. Foreningen skal arbejde for at broen opleves som et smukt og velfungerende bygningsværk i kanalen ved at medvirke til at skabe sikre og velfungerende adgangsforhold både for gående, cyklister og sejlende. I relation til lokalplanen har Brolauget Cirkelbroen følgende bemærkninger: Brolauget Cirkelbroen finder det væsentligt, at der tages ligelige hensyn til gående, cyklende og sejlende færdsel ved Cirkelbroen. Brolauget Cirkelbroen finder det stadig positivt, at man har fastlagt at ramper og broforløb højst må have en hældning på 5 % af hensyn til gangbesværede brugere af broen. Dette hensyn må i samme grad gælde de sejlere, der skal medvirke ved åbning af broen, idet det kræves, at sejlerne ved broåbning skal opholde sig på kajen ved betjening af broåbningen. Vi finder det derfor stadig nødvendigt, at der etableres lejdere og gode anløbsmuligheder ved Hammershøjs Kaj tæt ved broen, som sikrer let og uhindret adgang mellem bådene og kajen i forbindelse med broåbningen. Derved kan man sikre, at gangbesværede bådejere også kan medvirke ved broåbningen. Brolauget Cirkelbroen skal fortsat anbefale at erhvervstrafikken sikres uhindret gennemsejling ved at den anvender den sydvestlige gennemsejling ved Appelbys plads, idet man må forvente, at ventende både ofte vil vanskeliggøre passagen af havnerundfartsbådene ved Hammershøjs Kaj. Venlig hilsen Arne Borgwardt Fmd. Cirkelbroens Brolaug