Høringssvar vedrørende Sundmolen i Nordhavn - lokalplan 524

Oprettet: 10. oktober 2014
Svarnummer:
6

Indsendt af

Mogens B. Larsen

Virksomhed / organisation

Ski & Tøj MBL ApS

Postnr.

2150 Nordhavn

By

Nordhavn

Høringssvar

Lokalplanen ønsker de eksisterende pakhuse bevaret, men samtidig umuliggør lokalplanen, at pakhusene, bl.a. Pakhus 47, kan benyttes til de formål, som de har i dag, nemlig som lagerlokaler. Vi er lejere i Pakhus 47, Klubiensvej 7-9, 2. sal midtfor, hvor vi har et 1.067 m2 stort lager. Vores varer modtages og leveres på paller. Vi er afhængige af, at fragtbilerne kan køre helt hen til læsserampen midt på Pakhus 47/Klubiensvej, hvor varerne så fragtes til 2. sal med elevator 3. Lokalplanforslaget gør det umuligt for os at modtage og afsende varer, hvorfor det umuliggør fortsættelsen af vores virksomhed på 2. sal. For at modtage og afsende varer fra vores lager er det nødvendigt at have adgang til en vareelevator med kapacitet til at rumme paller. Desuden kræves en læsserampe i forbindelse med vareelevatoren, hvortil fragtbilerne kan køre. Disse krav er opfyldt nu, men på ingen måde i lokalplanen. Hver måned passerer adskillige tons varer til og fra vores lager via elevator 3. Disse varer kan ikke fragtes via trappeopgangen med udgang til Sundkaj. Varerne skal fragtes på en måde, som er godkendt af Arbejdstilsynet. Såfremt lokalplanen vedtages uændret og dermed umuliggør fortsættelsen af vores lagervirksomhed, vil gøre erstatningskrav gældende, lige som vi vil anfægte lovligheden af at umuliggøre fortsættelsen af vores lagervirksomhed.