Høringssvar vedrørende VVM-redegørelse for Enghave Brygge

Oprettet: 16. september 2014
Svarnummer:
30

Indsendt af

René Benjamin Hansen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Høringssvar vedr. VVM redegørelse for Enghave Brygge Naturstyrelsen anslår at det tager 9-18 måneder at udarbejde en VVM redegørelse. Orbicon har lavet VVM redegørelsen på knap 4 måneder. Det er tydeligt at det er gået stærkt og lever ikke op til Kystdirektoratets krav. Det er problematisk at Københavns Kommune der ejer 95% af By & Havn, og som stadig ejer 55% af byggegrundene på Enghave Brygge. Selv skal godkende redegørelsen, når det gælder landdelen i VVM redegørelsen. Københavns Kommune burde være inhabile i afgørelsen om VVM redegørelsen. En havn af muligheder Københavns Kommunes har med byudviklingen på Enghave Brygge, glemt den nye havne vision "En havn af muligheder". Visionen sætter fokus på det kæmpe potentiale, der stadig er i den rekreative udvikling af Københavns Havn. Det samme skete med den tidligere havnevisionen ”Blå Plan” fra 2002, som aldrig blev godkendt af borgerrepræsentationen og hurtig gik i glemmebogen. Havnens daglige brugere har ikke glemt ”Blå Plan" og er bekymret for om Københavns Kommune gentager et mønster med den nye vision "En havn af muligheder". Enghave Brygge projektet modarbejder den nye havne vision, der ikke opfordrer til opfyldning af havnen, og som tager højde for en rekreativ og fortællende havn. Man burde starte på en frisk med planerne for Enghave Brygge og tage højde for det fortsatte arbejde med visionen "En havn af muligheder", som lægger op til store åbne rum ud mod vandet med offentlig adgang. En vision er ikke nødvendigvis hængt op på økonomi, men er en målsætning der skal sætte standarden for fremtidig udvikling af Københavns Havn. Denne standard bør bygherrene være indforstået med, før de får lov til at bygge i havnen. København verdens bedste by at bo i Københavns Kommune bør tage imod de 3 råd fra Tyle Brûle fra Moncole, der har været med til at kåre København som verdens bedste by at bo i. På Enghave Brygge hvor man vil fylde op i havnen, virker det ikke til at man ønsker at bevare dette fantastiske image, der lokker utallige turister til byen. 3 TING, KØBENHAVN SKAL ARBEJDE MED FOR AT HOLDE FØRINGEN 1. Pas på ved havnefronten - både i Nordhavnen og Sydhavnen. Fyld ikke havnen op. Ja, byen vokser, men gentag ikke fejl med nybyggeri uden tanke på miljø. En solrig dag vil folk være i grønne omgivelser, så stil krav til bygherrerne om, at der skal plantes 30-40 år gamle træer i stedet for spirer i de ny områder. 2. Sørg for at give gode vilkår for kulturbærende handelsliv såsom boghandler, små designere og mindre brands. 3. Gør byen til en legeplads for unge entreprenører og sørg for, at der er små lejemål at få. Undgå at handlen rykker ud og væk fra byens centrum. Arealanvendelse og Rekreative interesser Kystdirektoratet stiller krav om hvilken betydning projektet har for den eksisterende udnyttelse af vandarealet, her tænkes specielt på den samelede trafik fra turistbåde, havnebusser, motorbåde, joller, kajakker og robåde. Der skal være en beskrivelse af påvirkningen af såvel den daglig brug af arealet som påvirkningen af muligheden for at afholde særlige arrangementer. Havneløbet Tømmergravens daglige aktive udnyttelse af vandet, er ikke belyst I VVM redegørelsen. Husbådeforeningen Skibbroen og Københavns Roklub ligger lige ud for de to planlagte kanaler der skal laves i havneløbet Tømmergraven. Dette bliver et stort problem, da kanalerne vil gøre at trafikken i Tømmergraven stiger gevaldigt. Man bør overveje om sikkerheden bliver forringet af at bygge de to kanalerne til Tømmergraven, da der i forvejen er godt fyldt op med aktiviteter og trafik i havneløbet. Det er ikke belyst at By & Havn har reserveret 25 meter i bredden i den vestlige ende af Tømmergraven og 18 m i bredden i den østlige ende af havneløbet til Københavns Roklub. Husbådene er placeret efter disse mål. Og det er lige op ad de to planlagte kanaler at nybegynder roer øver, før man sender dem ud i det store havneløb. Det er også her at roklubben har deres traditionsrige drageløb, som foregår ned gennem Tømmergraven flere gange i løbet af sejlsæsonen. I VVM redegørelsen er det ikke taget højde for den tilstødende lokalplan Fisketorvet tillæg nr 1, nemlig det bevaringsværdige husbådemiljø Skibbroen der kun ligger 18 m fra de planlagte kanaler, lige op af Københavns Roklubs vand areal. Her ligger 21 husbåde, der har sin dagligdag på og. i tæt sammenspil med vandet. På alle figurer, tegninger og kort over fremtidens Enghave Brygge, er husbådene taget ud af VVM redegørelsen. Derudover er der ikke taget højde for den yderligere trafik der vil kommer havneløbet, i kraft af den tilstødende lokalplan Fisketorvet tillæg nr 1. Her vedtog man en kvartersplads for enden af havneløbet Tømmergraven, hvor der bliver adgang til og fra vandsiden. Kvarterspladsen bliver en aktiv plads med skurvogne med udadvendte funktioner og midlertidige events. Det er også for enden af havneløbet at folk ligger til, for at tanke deres både op med benzin fra nærliggende tankstation. De planlagte båd fortøjringspladser langs Enghave Brygge ud mod Tømmergraven, vil tage endnu mere af Københavns Roklubs vandareal og vil vanskeliggøre udsejlingen til det store havneløb. Det samme gælder for Enghave Kanal, der kun er 18 meter bred, hvor der heller ikke er taget højde for at de planlagte båd fortøjringspladser og træ-brygger som kommer til at umuligører at roerne kan bruge kanalen. I Tømmergraven har vi fuldt den stigende trafik på vandet, i kraft at byudviklingen i havnen. Og det er ikke uvant at vi ser udlejnings både, Flyvefisk, havnerundfart, By & Havn skibe inde i havneløbet. Det er heller ikke uvant at folk ikke overholder fartgrænserne, hvilket er farligt for roerne. Derudover bør byudviklingen tage højde for sikkerheden og ikke sende ansvaret videre til By & Havn og politiet. Man burde indtænke al den i forvejen store aktivitet på vandet i Tømmergraven. Udvide havneløbet for sikkerhedens skyld, så det ikke ender i et trafik kaos i havneløbet, pga. de to planlagte kanaler. På den måde kan man sikre plads og sikkerhed for København Roklub og Husbådeforeningens fremtid i havneløbet Tømmergraven. Landskabelige forhold Kystdirektoratet har stillet krav om VVM redegørelsen skal indeholde en visualisering der viser det samlede projekts påvirkning af den visuelle oplevelse af området fra land- som vandsiden. Visualisering 6.5.1 Figur 6.8. Figur. Figur 6.9. er lavet i fugleperspektiv og dækker på ingen måder et realistisk billede, fra såvel vand som fra land siden. Med mindre man kan flyve. Figurerne lever ikke op til kystdirektoratets krav og er ikke lavet på nyeste viden, med mindre det er planen at fx. genopbygge de to silloer ved H. C. Ørtedsværket som er revet ned. Og at det er planen at flytte Husbådeforeningen Skibbroen og Københavns Roklubs aktiviteter på vandet, som ellers på nuværende tidspunkt fylder godt i havneløbet Tømmergraven. Der er ikke blevet lavet en visualisering af Enghave Brygge nord, som viser havneløbet ud imod Tømmergraven. Det er tydeligt at der ikke er taget højde for de bevaringsværdige bygninger, da det planen at lukke det lille pumpehus inden i en gårdhave, gemme den smukke Uniscrap bygning væk fra vandsiden, og bygge 8 etager klods op af Københavns Roklubs 2 etagers smukke bygning. Det vil kun være en del af H.C. Ørstedværkets skorstene man vil kunne se fra vandsiden henover Enghave Brygge. Derudover vil man fjerne Danmarks største friareal for graffitimalere, som nok er et af de mest kreative og kendte områder i Sydhavnen. Med ”Graffitimuren” forsvinder det sidste kreative område på Enghave Brygge og et stykke havnehistorie, der viser noget af byens første industri. En enig Borgerrepræsentation har den 8/5-2014, vedtaget havnevisionen ”En havn af muligheder”, med inddragelse at et ekstra tema i det fortløbende arbejde med visionen. Nemlig ”den fortællende havn”, hvor fortællingen om København som havneby bliver beskrevet som en vigtig kvalitet for havnens videre udvikling. Herunder, at havnebassinets størrelse og åbenhed er vigtig at udnytte for oplevelsen af København som Havneby og det rekreative liv i havnen. Det må siges, at Enghave Brygge på ingen måde lever op til denne vision. Alternativer Kystdirektoratet stiller Krav om beslysning af alternative forslag, hvor byggeprojektet ikke inddrager søterritoriet. Dette punkt er ikke udført, og lever derfor ikke op til Kystdirektoratets Krav. Alene på det punkt, burde VVM redegørelsen blive underkendt!