Høringssvar vedrørende VVM-redegørelse for Enghave Brygge

Oprettet: 15. september 2014
Svarnummer:
20

Indsendt af

Laura Nørløv Nyby

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Som husbådsejer i Tømrergraven, er jeg uforstående overfor den manglende inddragelse af beboere i nærområdet under planlægningsprocessen af Enghave Brygge. København er en storby i konstant udvikling, hvilket er spændende og udfordrende. I min opsigt, er det vigtigt at involvere alle berørte parter i processen, og derfor ønsker jeg Enghave Brygge projektet udsat indtil en fælles løsning er fundet. Jeg har et par væsentlige punkter/refleksioner, som jeg ønsker bliver taget til overvejelse i VVM-redegørelsen. 1. Det er vigtigt at sikre et grønt og rekreativt havnemiljø med solrige arealer og aktivitetsfaciliteter for at skabe et livligt område. Det sidste vi ønsker for vores nærområde er, at det bliver lige så mennesketomt og kedeligt som Kalvebod Brygge. Det er netop disse erfaringer, jeg mener skal tages i betragtning i lokalplanen over Enghave Brygge, hvilket det ikke ser ud til er gjort! Det betyder altså, at der ikke tages godt nok højde for tanken bag Helhedsplanen for Københavns Havn, som bl.a. er at skabe mere liv langs havnen og øge den rekreative brug af selve havnen (jf. VVM-redegørelsen). Jeg kan se, at det er begrænset med grønne solrige fælles arealer. De grønne gårde i karréerene vil være åbne for alle, men jeg finder det tvivlsomt om udefra kommende vil bruge disse områder. Derudover skaber de mange høje bygninger ud til vandet omfattende eftermiddagsskygge, og deres placering helt ud til molen forhindre et livligt havnemiljø ned til vandet. Gør det mere åbent og lad vær med at bygge for tæt, er mit forslag. 2. Bevarelsen af vores kulturarv! Planen med det tætte byggeri medfører ligeledes, at flere af de bevarede bygninger i området bliver gemt væk og ikke er synlige fra vandsiden. Både Uniscrap-bygningen, Pumpehuset og H. C. Ørstedværket er mindeværdige og karakteristiske bygninger for Sydhavnen og byrde derfor være mere synlige og have luft omkring sig. 3. Det at undgå en øget og risikofyldt havnetrafik har høj prioritet for os beboere i husbåde i Tømrergraven. De planlagte nye kanaler vil øge trafikken i havnen, hvilket vil medfører uro i havnen samt øget risiko for uheld, når kanalen er så lille. Hvis de nye kanaler bliver opført må man udvide Tømregraven så det tilgodeser både roere og beboere i husbådene bedst muligt. Jeg håber I vil tage vores høringssvar til overvejelse! Vi ser frem til en fælles løsning.