Høringssvar vedrørende Viborggade - lokalplan 510

Oprettet: 28. august 2014
Svarnummer:
6

Indsendt af

Louise Rasmussen

Postnr.

2100

By

Kbh. Ø

Høringssvar

I materialet belyses ”byliv” kun som bygningernes udseende i forhold til omgivelserne. For os, der bor omkring, er byliv i høj grad også det liv der leves på området. Forslaget vil få følgende konsekvens for bylivet som leves: Bygninger og skure nedrives for at gøre plads til P-pladser mm. Netop de gamle bygninger og skure har igennem tiden huset mindre erhvervsdrivende – up-and coming designere og kunsthåndværkere og andre entusiaster, der har bygget på en ide, som for fleres vedkommende er blevet til større virksomheder med ansatte. Det summer af liv og produktivitet fra de små værksteder og det er en af de ting, der gør området her særligt. Det er et vækstrum, som der desværre er alt for få af i København efterhånden som baggårde etc. er blevet jævnet. I materialet fastholdes en del erhverv, men det erhverv, der bevares er det etablerede kontorerhverv på dyre m2. Jeg mener at vi bør sikre disse små vækstoaser indenfor bygrænsen. Byggeriet ser dyrt og flot ud på tegningen, og vil formodentlig blive dyrt at købe, hvilket sandsynligvis også betyder at de nye beboere har råd til bil(er). Det foreslåede antal p-pladser vil ikke være tilstrækkeligt, og der er pt. ikke plads til flere biler på de omkringliggende gader. som det er nu cruiser bilerne rundt omkring kl. 18 for at finde en ledig plads. Ligesom der er etableret kælderparkering i bygningerne ved krausesparken, foreslår jeg at der bygges p-kælder under de nye bygninger. på den måde kan en del af værkstederne bevares, og vi slipper for fortvivlede bilister. Ligesom mange andre mener jeg desuden, at højden bliver for voldsom i gadebilledet - både mod gaden og mod de lave bygninger på Krausesvej. Jeg mener det vil være rimeligt at skære 1 etage af begge byggerier. NB: Jeg har skrevet et høringssvar tidligere som skal annulleres - og således ikke offentliggøres.