Høringssvar vedrørende Sprog og integration

Høringssvar fra Nørre Fælled skole vedr. forslaget ”Sprog og integration” Dette høringsforslag vil i særlig grad forholde sig til løsningsforslag 1 (bilag 1A), 4 (bilag 3) og 6 (bilag 5). Desuden vil det påpege behovet for endnu et løsningsforslag vedr. opkvalificering og efteruddannelse af lærere og fritidshjemspædagoger. 1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber til at styrke vidensbaserede indsatser. (bilag 1a) Nørre Fælled skole har igennem de seneste 2 år deltaget i Undervisningsministeriets udviklingsprogram ”Styrkelse af tosprogede elevers faglighed.” Her har der været fokus på 6 delmål i forhold til undervisningen af tosprogede elever De 6 delmål har blandt andet drejet sig om følgende: • at sætte læringsmål for undervisningen. • at arbejde med og på baggrund af elevernes sproglige og vidensmæssige forforståelse i forhold til et fagligt emne. • at arbejde med fagenes sprog (genre) • at inddrage elevernes samlede sproglige ressourcer i undervisningen og læringsprocesserne. • give eleverne feedback på deres sproglige kunnen i den daglige undervisning. Disse 6 delmål er selvfølgelig blevet valgt ud på baggrund af en forskningsmæssigt og evidensbaseret viden om, hvad der styrker tosprogede elevers læring (og i øvrigt alle elevers læring). Hvis det er denne indsigt om, hvad der skal til for at give en god undervisning i særdeleshed for tosprogede elever men i øvrigt for alle elever, som ligger bag ønsket om metodekrav i løsningsforslag 1, kan vi godt bakke op bag dette krav. Men hvis det er et mere specifikt krav om, at der skal tages udgangspunkt i en eller flere specifikke metoder i den konkrete undervisningssituation, er det ikke hensigtsmæssigt. Det er læringsmålene, som skal danne udgangspunkt for undervisningen, og herunder hvilke metoder der skal bruges i undervisningen for at nå disse mål. Desværre fremgår det efter vores opfattelse ikke særligt klart af bilag 1A, hvad der er tænkt på. Både i kraft af Nørre Fælled skoles deltagelse i udviklingsprogrammet og vores daglige virke har vi rigtige gode erfaringer med aktionslæring (det vil sige kollegial observation og sparring) samt ledelsesmæssig observationer som kvalitetsudvikling. Blot skal man være opmærksom på, at dette kræver tidsmæssige ressourcer for lærerne, som ligger ud over deres daglige virke, og ligeledes kræver det tidsmæssige ressourcer for ledelsen. Vi kan kun støtte op om, at der er et behov for dels at få formidlet ny forskningsmæssigt viden og best practice vedrørende undervisning af tosprogede elever til skolernes ledelser og lærere. Det ville være godt, hvis forvaltningen systematiserede dette arbejde med udgangspunkt i al den forskningsbaseret viden og viden om best practice, der findes dels i kommunen og dels i Danmark og andre lande. Samtidig er der et vedvarende behov for opkvalificering og efteruddannelse af personalet (se senere afsnit). Vi er også enige i, at hvis nogle skoler skal udbrede deres viden til andre skoler, vil det kræve en økonomisk kompensation af den skole, som stiller lærer- eller ledelsesmæssige ressourcer til rådighed for dette, samt en nøje planlægning, så det ikke griber ind i den afgivne skoles undervisning. 4. Intensive læringsforløb (bilag 3) Vi vil blot henlede opmærksomheden på, at selv om særlige tiltag som f.eks. Løkkefondens projekt har en umiddelbart positiv effekt på de deltagende elever, er der ikke påvist langtidseffekter af dette og lignende projekter. Det er også vores erfaring af kortvarige indsatser sjældent har en langtidseffekt. Samtidig var det vores erfaring, da skolen deltog i et ”Turboforløb,” at det var godt for de deltagende elever, som fik et intensivt forløb sammen med deres faste lærere, men ikke godt for den gruppe elever, der var tilbage i klasserne med vikardækning. 6. Ændret ressourceudmelding (bilag 5) Der er to grunde til, at vi ikke vurderer, at det er hensigtsmæssigt at flytte ressourcer fra folkeskolen til daginstitutionerne. Samtidig tager vi med denne holdning ikke stilling til, om daginstitutionerne har behov for yderligere tildeling af ressourcer. Den første og mest indlysende grund til at vi afviser dette forslag er, at de elever der i dag befinder sig fra børnehaveklassen til 9. klasse ikke har profiteret af en styrket indsats i daginstitutionerne. Det vil sige, at de fortsat har behov for særlige tiltag (sprogstøtte ifølge bekendtgørelse nr. 690 § 2 stk. 2). Det betyder, at det i givet fald er over en lang årrække, at der skal omlægges midler fra folkeskolen til daginstitutionerne i forhold til at styrke de tosprogede elever. Den anden grund til ikke at omlægge midler fra folkeskolen til daginstitutionerne er, at det er vilkår at være tosproget gennem hele livet og ikke noget, som kan overstås. Det betyder, at kun enkelte børn og unge opnår modersmålskompetencer på dansk. De vil gennem hele deres skole- og uddannelsesforløb have behov for, at undervisningen tager udgangspunkt i at de er tosprogede elever, og at der derfor er visse områder af det sproglige univers, de har mindre kendskab til end en modersmålstalende. Det betyder, at selv om børnene har modtaget en god sproglig stimulering i børnehaven, vil de f.eks. støde på nye sproglige udfordringer i de faglige fag, når de når op på mellemtrinnet. Den nuværende ressourcetildelingsmodel, som der er gjort rede for i bilag 5, er ikke en objektiv model, som præcist rammer de elever som har behov for yderligere sprogudviklende tiltag (sprogstøtte ifølge bekendtgørelse nr. 690 § 2 stk. 2). Der vil f. eks. også være elever som taler EU-sprog, som har behov for særlige sprogudviklende tiltag. Men ressourcetildelingsmodellen rammer generelt de elever, som har det største behov for sprogudviklende tiltag. På skolerne bruger vi selvfølgelig de tildelte midler i forhold til de elever som har de største behov for sproglig udvikling, også selv om de taler Eu-sprog Men vi stiller spørgsmål ved, om der kan findes et andet og mere objektivt tildelingssystem, som ikke samtidig vil stille store krav om, at skolerne skal foretage sprogscreeninger og sprogvurderinger. Disse er både tids- og ressourcekrævende, og de er ikke nødvendigvis altid objektive vurderinger. Hvis sprogscreeningerne / sprogvurderingerne skal foretages flere gange i skoleforløbet, vil det være endnu mere tids og ressourcekrævende også på forvaltningsniveau. På Nørre Fælled skole har vi meget målrettet og systematisk brugt de tildelte tosprogsmidler til de tosprogede elever, som har det største behov for at udvikle deres sprog. Det kan være en af grundene til at vi f. eks. har opnået bedre resultater i Nationale test i læsning og ved afgangsprøverne. Hvis man f. eks. tildelte midlerne på baggrund af resultaterne i Nationale test i læsning, ville vi på baggrund af det forberede resultater ikke længere modtage de samme midler, og vi ville derfor ikke kunne yde den samme indsats i forhold til de sprogligt udfordrede elever. Vi kan frygte, at det vil betyde, at vores tosprogede elever igen vil opnå dårligere resultater. Det vil også være en udfordring at tildele ressourcer på baggrund af den enkelte elevs kompetencer, i det der er en meget stor udskiftning af vores elevgruppe hen over årene. Både på baggrund af hyppige skoleskift til og fra privatskoler samt til- og fraflytninger til andre folkeskoler. Det ville betyde, at den elevgruppe som der er blevet tildelt tosprogsmidler til, ikke er den samme som den der har behovet for særlige sproglige tiltag et år efter. Når den samme problematik ikke gør sig gældende i dag, er det fordi, at skoleskiftene sker blandt de tosprogede elever. Opkvalificering og efteruddannelse af lærere og fritidspersonale. Der er overraskende nok ikke nævnt noget tiltag i forhold til opkvalificering og efteruddannelse af lærere og fritidspersonale i indstillingen, selv om der efter vores vurdering også er et stort behov på dette område. Omkring 2011-12 nedlagde man linjefaget dansk som andetsprog på seminarerne, og det betyder, at der ikke længere bliver uddannet lærere, som har specifikke kvalifikationer til at varetage den særlige tilrettelagte sprogundervisning (dansk som andetsprogsundervisningen). Samtidig er det ikke vores indtryk, at der generelt i de øvrige linjefag på seminarerne bliver arbejdet med hvilke faglige udfordringer, der er i undervisningen af tosprogede elever. Det vil sige, at de nyuddannede lærere, som vi ansætter, eller lærere som ikke tidligere har undervist tosprogede elever har et stort behov for efteruddannelse/opkvalificering. I kraft af midler fra udviklingsprojektet ”Styrkelse af tosprogede elevers faglighed” har vi sammen med Rådmandsgade tilrettelagt et vellykket efteruddannelsesforløb over de sidste 3 år, hvor der er et tæt samspil mellem kursus og aktionslæring. Da Nørre Fælled Skole er en heldagsskole, er fritidstilbuddet en integreret del. Pædagogerne i fritidstilbuddet havde aldrig modtaget nogen efteruddannelse i fokus på sprog gennem leg og aktiviteter, før vi i 2010/2011 selv tog initiativ til denne efteruddannelse. Dette gjorde vi sammen med de øvrige heldagsskoler. Siden har vi fået mange nye pædagoger, der heller ikke har en viden på dette felt, og der er efter vores vurdering også et stort behov for efteruddannelse/opkvalificering for pædagogerne. På vegne af skolebestyrelsen på Nørre Fælled Skole Kalle Jakob Jørgensen Skolebestyrelsesformand