Oprettet: 7. marts 2010
Svarnummer:
150

Indsendt af

Lillian og Bjarne Lindhart

Postnr.

3670

By

Veksø Sjælland

Høringssvar

Vi er imod broerne! Kanalerne på Christianshavn er faktisk fredet ifølge deklaration fra 1966, og kommunen har endnu ikke fået dispensation fra naturfredenævnet, selvom de har brugt 3,25 milloner kr. til honorering af arkitektfirmaer. Vi har selv venner, der har et skib i Christianshavns Kanal, og cykler selv ofte inde i byen. Vi så hellere, at cykelforholdene andre steder blev forbedret. Det kan ikke være rigtigt, at en halv løsning, der lugter langt væk af prestige-projekt og "København som verdens førende cykelby" skal ødelægge et miljø, der var der længe før cyklerne. Det vil være en skændsel for Københavns Kommune - og vil jage de sejlende turister væk. Det vil blive svært for brovagterne at få cyklister og gående væk, så broen kan åbnes for de mange både, der kommer til at ligge i kø, og i de travle perioder vil der være alt for mange både, der skal igennem til, at cyklister vil finde det attraktivt at benytte broerne. Broerne ville skulle åbnes lige så mange gange, som de andre broer i København bliver åbnet på månedsbasis. Dette vil jage cyklisterne væk, og broerne vil stå tilbage som fugleskræmsler. Hvis der tilmed bliver en øvre grænse for, hvor sent, eller i hvilke måneder, broerne skal åbnes, vil de sejlende, der ankommer sent (på grund af vind og vejr, eller fordi de skal ligge i kø), ikke have nogle steder at lægge til. Det er da ikke forsvarligt. Tilmed, de turister, der lejer en robåd, eller en kajak, kan komme i store problemer, og det kan blive livsfarligt for dem at skulle ligge i kø med andre store skibe, der er svært navigérbare. Ifølge "Rapport vedrørende forbindelse over Inderhavnen og Christianshavns Kanaler" vil langt de fleste cyklister faktisk få længere vej at køre, hvis de benytter de nye broer. Som skrevet er vi imod denne brobygning, der heller ikke bliver særligt nem at komme til fra hverken Kgs. Nytorv eller Amager-siden.