Høringssvar vedrørende Pf. Kongelund - lokalplan 509

Oprettet: 12. august 2014
Svarnummer:
9

Indsendt af

Margit Sander Granlien

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar til Forslag til lokalplan for PF. KONGELUND Vi ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på de store negative konsekvenser som indholdet i afsnit om kloakledninger s 5 har for de berørte haveejere, og at indholdet i afsnittet ændres. Vi har et hus på et tildelt andelslod i PF. Kongelund, under dette lod er der en kloakledning, huset er renoveret og ombygget med byggetilladelse fra Københavns kommune. Lokalplanen lægger op til en række strenge restriktioner på fire navngivne havelodder og HOFOR tildeles rettigheder i forhold til disse lodde der stiller os meget dårligt. Lokalplanen ligger op til at HOFOR til enhver tid kan pålægge ejerne at rive deres huse ned for egen regning - uden kompensation af nogle art. Hvis det en dag skulle komme at til HOFOR forlanger vores hus nedrevet for egen regning og uden mulighed for at genopbygge noget vil det have uoverstigelig økonomiske og menneskelige konsekvenser. De udgifter der er forbundet med restriktioner og nedrivning står slet ikke mål med de udgifter der er til udbedring af kloakken. Det er helt ude af proportioner at man som husejer skal leve med den "trussel" at ens hus kan blive forlangt fjernet for at udbedre et evt. brud på en kloakledning under huset. Vi henstiller derfor til at der i ændringerne tages højde for proportionalitetsprincippet. Vi er fuldstændig klar over vigtigheden af at kunne vedligeholde det offentlige kloaksystem og vil naturligvis ikke hindre dette. Men vi antager også at der er mange tekniske muligheder for at vedligeholde og ny-anlægge kloakrør som ikke behøver kræve hverken nedrivning eller strenge restriktioner. Udbedring af skader på kloakledninger kan i dag gøres ved meget skånsomme teknikker hvor man enten benytter sig af strømpeføringer eller skyder nye cement rør ind. I fald der er en merudgift for brug af disse nyere og mere skånsomme teknikker vs. teknikker hvor der skal graves, og som kræver husene nedrevet, kunne en løsningsmodel være at pålægge haveforeningen denne merbetaling. Eller gøre den til enhver tid ejer ansvarlig for merbetalingen der vedrører deres havelod. Vi finder det foruroligende at man i en lokalplan kan fastsætte at en husejer kan miste sit hus uden at få kompensation, især når man tager i betragtning af at der er tale om kloakudbedring vs. En families hjem og økonomi. Vi er usikre på vores retssikkerhed når HOFOR kan få tilføjet ændringer til en lokalplan med så store konsekvenser for os som borgere. Vi vil derfor gerne henstille til at man i den fremtidige lokalplan tager de enkelte haveejeres retstilling op til overvejelse og at man medtænker proportionalitetsprincippet i forhold til vedligeholdelse af kloakledningen. Med venlig hilsen Margit og Maren Granlien