Høringssvar vedrørende Pf. Kongelund - lokalplan 509

Oprettet: 8. august 2014
Svarnummer:
6

Indsendt af

Jeanette og Henrik Crillesen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. PF.KONGELUND Naboer til PF. Kongelund Vi støder op til nr. 16, 17 og 19. Hvordan kan det være at brandtilsynet kan give vores nabo lov til at sætte stort vindue i den gamle bygning. Bygningen står ca. 90 cm fra skel (førhen var der kun små smalle vinduer på omkring 20 cm oppe under kip) når man iflg. byggeretten ikke må sætte vinduer ind mod naboskel? Regler for skel: "For at minimere indbliksgener skal vægge mod nabo være lukkede og uden døre og vinduer" Hvordan kan det være at man kan få lov til, iflg. brandtilsynet, at lægge nye stålplader på gammelt skur, med udhæng udover naboskellet, så der afvandes på naboskellet. Vi mener at al afvanding skal ske på egen grund. Regler for skel: "Tagvand skal holdes inde på egen grund" Vi undrer os over at alt byggeriet efter sigende skulle være sat i bero under parthøringen, når der bygges nyt og bygges til fra morgen til aften. Der er bygget i nr. 11, 14, 15, 26 og 70. Derudover er der selvfølgelig også en masse der har brandsikret deres huse. Citat fra parthøringen: "Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort" Vi undrer os også over at der ikke er nogen retningslinjer for, hvornår man stopper arbejdet for dagen, af hensyn til naboer. Der arbejdes alle dage, også søndag, til kl. 21 om aftenen (der tages ikke hensyn). Vi er ligeledes bekymrede for al den forurening der kommer fra brændeovnene i haveforeningen, da der på nuværende tidspunkt er store lugtgener, så det ikke er muligt at være ude i haven, eller have døre og vinduer åbne. Med venlig hilsen Jeanette og Henrik Crillesen