Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 - lokalplan 425-1

Oprettet: 30. juni 2014
Svarnummer:
24

Indsendt af

Mette Vendelbo Horvath og Peter Horvath

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi vil som beboere på Krimsvej - og naboer til de meget omtalte rækkehuse - blive væsentligt berørt, hvis de foreslåede ændringer af lokanplanstillægget vedtages. Såfremt højden på rækkehuset tillades ændret til hele 10 meter vil det tage AL lysindfald og privatliv fra vores lejlighed (og andres i vores ejendom). Vi har i forvejen begrænset lysindfald da vi bor i stueetagen. De forventninger vi havde oprindeligt omkring vores nye lejlighed og beliggenheden, som også for os indebar at komme væk fra byens høje etagebyggerier, bliver så absolut ikke indfriet. Tværtimod. Dertil kommer, at vi også er gået væsentligt op i husleje for at kunne bo i lyse rum med mere privatliv end inde i byen - dette overvejer kommunens politikere nu pludselig at tage fra os. Vi vil føle det stærkt indskrænkende for vores privatliv og intimiderende, hvis der blot få meter fra vores lejlighed bygges en 10 meter høj ejendom med frit indkig og udsyn til vores liv og rum. På adressen Krimsvej 19 mister vi lys og lysindfald, mens beboere på den anden side af det påtænkte 10 meter høje rækkehus, fratages direkte sollys. Det er en unfair behandling over for de af kommunens borgere, som har købt ejendom i tillid til de planer, som oprindeligt forelå. For ikke at nævne det økonomiske tab, som flere husejere utvivlsomt vil lide i forbindelse ved langt mindre sollys og mørke i "ydermånederne". Udover fremtidsudsigten til lyse lejligheder og et dertilhørende privatliv, fandt vi oprindeligt også miljøet herude interessant og charmerende: Ejendommene er et mix af nybyggeri og ældre fabriksbygninger samt private ejendomme og erhverv. Dette vil kommunen gå væk fra, hvilket er rigtigt ærgerligt. Det blandede miljø giver mere liv, mere lys, mere privatliv, mere kant til området og vidner desuden om historien herude. Hvis vi var ligeglade med alt dette ville vi have valgt et helt andet sted at bosætte os. Jeg håber indtrængende, at alle beboernes røster vil blive hørt og taget til efterretning og ikke bare blive ignoreret fuldstændigt i denne proces. Vi er mange beboere som faldt for området med de detil hørende oprindelige planer for de omkringliggende arealer. Vi værdsætter lys og privatliv - så tag det ikke fra os!