Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Oprettet: 20. juni 2014
Svarnummer:
88

Indsendt af

André Sonnichsen

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

2300

By

KBH S

Høringssvar

Vedr. Københavns Kommunes forslag om overførsel af sydlige del af rode 341 samt nordlige del af rode 342 fra grunddistriktet for Ørestad skole til grunddistriktet for Dyveke skole. På baggrund af en gennemlæsning af de mange kritiske reaktioner på forslaget om skoledistriktsændring og på baggrund af vores mange samtaler ’på fortovsniveau’ med andre børnefamilier i vores nærmiljø, står følgende to ting klar, som vi hermed tilslutter os og genbekræfter: 1. Det er et stort kollektivt ønske at beskytte de eksisterende fællesskaber i det berørte område og at værne om dets nuværende samhørighed generelt og om samhørigheden med Ørestad specifikt. 2. Der er en stor enstemmighed i familiernes vurdering af de negative konsekvenser af forslaget, hvor følgende faktorer gennemgående fremhæves: a. Væsentlig forringet trafiksikkerhed for børnene (Vejlands Allé er synderen her) b. Opbrud af de vennekredse som lokalområdets børn har skabt i børnehaven c. Forventet spredning af lokalområdets skolebørn på tværs af stor geografisk område til Dyvekeskolen, Ørestadsskolen, private skoler, m.fl. d. Modsætningen til områdets orientering mod Ørestad, i alle facetter – indkøb, idræt, sundhed, kultur, transport m.m. – i forhold hertil er Dyvekeskolen er en klar ’outlier’ e. Væsentlig besværliggørelse af 'hverdagslogistikken' – hente, bringe, leje, handle m.m. f. Nyankommne har ofte bevidst valgt bopæl i området under forsigtig hensyntagen til skoledistrikterne – det giver sig selv, at skoleplacering er en af de væsentligste faktorer man som børnefamilie inddrager i huskøb Enstemmigheden der kommer til udtryk her skyldes en klar læsning hos børnefamilierne af de faktiske konsekvenser som forslaget vil bringe med sig for børnefamilierne. To sidste ting, der er værd at bemærke: 1. Dyvekeskolen er også skeptikere. Som det fremgår i oplægget fra Skolebestyrelsen på Dyvekeskolen skriver formand Hanne Degnbol at de ønsker ’et skoledistrikt, der hænger bedre sammen geografisk’ og et områder ’der hører mere naturligt til Dyvekeskolens distrikt’. 2. Det opslåede ’alternative løsningsforslag’ fra en gruppe forældre på Fælleddiget gentager distriktsændring, blot med andre linjer. Igen, vi ønsker ikke områdets opsplitning. Men hvis det kom til stykket, er området omkring Fælleddiget faktisk mindst berørt af forslaget, da det ligger længst fra Ørestadsskolen, tættest på Dyvekeskolen og lige op til et lyskryds over Vejlandsallé med direkte overgang til den fredelige Digevej i retning mod Dyvekeskolen. Der er ikke noget af alt dette der undergraver fornuften i at løse de problem som kommunen har identificeret med elevtal og skolerne. Fra de berørte områder og de berørte børnefamilier er pointen dog, at de foreslående distriktsændring er ikke et godt redskab hertil. I håbet om en kollektivt tilfredsstillende løsning! André og Lise Sonnichsen