Høringssvar vedrørende Stibroer over Inderhavnen - lokalplan nr. 446

Se på vedhæftede foto. Hvordan er det på dette sted samtænkt at sikre sejlads og samtidig cykelbroer, der skal kunne åbnes og lukkes? Der er på må ingen måde plads til at manøvrere lystbåde og kanalrundfartsbåde på det hjørne ved Christianhavns kanal, som er tænkt afspærret med to broer. Dertil kommer at broforslaget indebærer en konstruktion hvor ca. 1/3 af kanalen på hjørnet vil blive aflukket . Hvor er det dog trist og uden vision hvis Kbh Kommune vælge en broløsning, der som konsekvens lukker en levende havn i en storby. Det lever slet ikke op til Kbh. kommunes ønske om at ville være grøn by. Hvorfor vælger Kbh. kommune ikke en løsning, hvor havnen bevares levende for sejlbåde, cyklister og fodgængere. Dele af de områder på Chr. havn, der tænkes gjort tilgængeligt med broer er ikke færdigplanlagt, så vælg istedet fleksible løsninger med pendulfærger, der vil kunne flyttes. Pendul færger vil kunne integrere den langs og tværgående trafik i havnen. Pendul færger vælges også i andre vandrige byer som Stockholm. Er cykelbroen et 'must' , så vælge en bro i yderhavnen. Som cyklist vil man så kunne komme fra Østerbro til Amager uden om indre by's trafik. Det vil da klart være at foretrække som cyklist frem for at cykle ind over Kgs. Nytorv og indre by. En bro i yderhavnen vil også kunne skabe vende- og venteplads for sejledende både, og måske få færre konsekvenser for sejlads. Helt bekymrende kan det være, om det handler om at APMøller's gave skal forvaltes på den angive måde? I så fald er det dybt angribeligt, at så alvorlige beslutninger kan dirigeres af gaver og en alvorlig belastning for det demokrati Kbh. Kommune skal forvalte. Dette således skrevet i håb om at Københavns kommune vælger en pendulfærgeløsning fremfor den foreslåede broløsning. En pendulfærge vil rumme fleksibilitet, gavne cyklister, vand- og havneliv og kan værne om havnen og vandet som en af Københavns store rekreative ressourcer.