Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Oprettet: 17. juni 2014
Svarnummer:
55

Indsendt af

Britt Grønne

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi vil hermed tilkendegive vores modstand mod kommunens plan om at ændre skoledistrikt for Ørestad Skole og Dyvekeskolen. Vi finder det helt urimeligt, at Københavns Kommune igen vil ændre på skoledistrikterne i vores område. For ca. 2 år siden lavede man nye skoledistrikter og i den forbindelse planlagde vi, hvor vi ville slå os ned som familie – det vigtigste for os var bl.a. vores placering i forhold til børnenes kommende skole, og at det var Ørestad skole. Vi byggede hus i et dette område netop for at vores børn kunne komme til at gå i skole på Ørestad skole. Den ændring i på tænker vil få stor indvirkning på vores og vores børns hverdag. Vi bor i et område med tilhørsforhold til Ørestad skole, hvor vi allerede gør brug af en række aktiviteter på skolen. Samtidig går vores børn i dag i daginstitution i området. Denne daginstitution er også valgt på baggrund af det tilhørsforhold vi har til området og en kommende skolegang på Ørestad skole. Dette kan få den konsekvens at børnene og deres legekammerater kommer på forskellige skoler. Hvis vores børn sendes til Dyvekeskolen mister vi vores lokale tilhørsforhold til det område vi aktivt har valgt at være en del af. Et andet stort problem er, at vores børn vil få en langt farligere skolevej end nødvendigt, da den meget trafikkerede Vejlands Allé skal krydses. Og det hænger jo slet ikke sammen med at Københavns Komune ønsker sikre skoleveje! Vi håber, at I vil droppe beslutningen og tænke på hvordan det vil ramme de børnefamilier, der har bosat sig i et område med forventning om at være tilknyttet en ”lokal” skole, samt den indvirkning det vil få på vores børns hverdag. Det er trist, at Københavns Kommune gør det så besværligt at være børnefamilie i kommunen! Bliver forlaget besluttet må vi overveje, at søge skoler udenfor kommunen.