Oprettet: 7. marts 2010
Svarnummer:
139

Indsendt af

Ellinor og Knud Sørensen

Postnr.

3550

By

Slangerup

Høringssvar

Vi er ivrige turister i København, og nyder at sejle rundt med Havnerundfarten gennem kanalerne. Derudover har en af vores venner en sejlbåd, der ligger i Christianshavns Kanal, og om sommeren nyder vi den gode stemning og de mange gamle, sjove skibe, der ligger der. Vi nyder at kunne sejle ud, når vi har lyst, og komme tilbage, når det passer os. Vi er imod de nye broer over havnen, idet de vil ødelægge denne sidste stribe af autentisk, Københavnsk kulturhistorie, og derudover skabe et kaos uden lige, når bådene skal ligge i kø på vej ud og ind i havnen. Vi var for nogle måneder siden på ferie i Amsterdam, og kunne her se, hvor fantastisk et sted det er, med dens kanaler og husbåde, flydende hoteller og ægte havnestemning. Man skulle hellere bygge en underjordisk metro-bane, cykeltunnel, eller skabe nogle flere "grønne bølger", så cyklisterne kan komme hurtigt frem (Vi har også i den forbindelse som cykel-turister undret os over, at der ikke bliver lavet en cykelsti på steder som Istedgade og nogle ordentlige trafikforhold, så cyklister kan komme fra og til Kgs. Nytorv uden besvær). Vi er bekymrede for, om broen om nogle år vil blive permanent lukket på grund af besparelser, så alle vi, der nyder sejlerlivet, må tage andre steder hen - og kanalens charme hermed vil dø helt. Lad dog havnen leve, og brug pengene andre steder. Vi er imod broer - og for bevarelse af vores kulturarv og historie!