Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Vi er blandt flere familier, som inden for de sidste par år har valgt at flytte til området i den sydlige del af rode 341, med baggrund i et tilhørsforhold til Ørestad. Ørestad skole var for os en afgørende faktor i valget af bopæl. Vi har af den grund taget vores dreng ud af hans tidligere vuggestue og flyttet ham til vuggestuen Sejlhuset i Ørestad, så han kan gå i vuggestue og børnehave med hans kommende klassekammerater i Ørestad. Med det nye skoledistrikt, vil man fjerne vores børn fra de rammer de er vokset op i og de børn de er vokset op med. Med baggrund i de 4 principper grunddistrikterne ændres ud fra, har jeg meget svært ved at gennemskue argumentationen for at flytte den sydlige del af rode 341 samt nordlig del af rode 342 til Dyvekeskolen. Det fremgår klart og tydeligt af de 4 principper, at trafiksikkerhed, mindste indgreb overfor forældrene og fordeling skal vægtes højt. At tvinge vores børn ud på Vejlands alle og Røde Mellemvej i myldretiden er dybt uansvarligt, ligesom afstanden fordobles. I den nuværende løsning kan vores børn gå direkte fra vores hoveddør langs en grøn sti til indgangen til skolen. Vi vender naturligt ud mod Ørestad og det er der vi har vores dagligdag. Det er der vi gør vores indkøb, går ture, leger, går på bibliotek osv. Vi har på ingen måde noget tilhørsforhold til den anden del af Amager. Så set i lyset heraf, er der på ingen måde taget hensyn til princippet om det mindste indgreb overfor forældrene samt trafiksikkerhed. Den nordlige del af rode 342 har en del socialt boligbyggeri, som ligeledes vil skulle flytte til Dyvekeskolen – det eneste rigtige sociale boligbyggeri omkring Ørestad – hvordan hænger det sammen med princippet om fordeling efter modersmål og escs? Man har bygget en ny skole i en ny bydel, som på ingen måde kan rumme alle de børn der heldigvis bor i Ørestad. At Ørestad skole ikke har plads, vidner om uhyggelig dårlig byplanlægning og desværre er det vores børn, som må betale prisen. Vi har som forældre taget et aktivt valg, ved at fraflytte tidligere bolig, da vi har ønsket vores barn skal vokse op i netop dette område. Vi føler os totalt magtesløse og ser denne ændring som et indgreb i vores personlige frihed - friheden til at vælge på vores søns vegne, da det fuldstændig ændrer på de aktive valg vi har truffet. Dyvekeskolen er ikke en mulighed for os og såfremt beslutningen fastholdes, vil vi desværre være tvunget til at fraflytte eller finde en privatskole. Det vil naturligvis være en omkostningstung løsning – personligt og økonomisk, men desværre nødvendig, da vi fortsat har i sinde at kunne vælge på vores søns vegne.