Høringssvar vedrørende Skoledistrikter 2015/16

Oprettet: 18. maj 2014
Svarnummer:
15

Indsendt af

Christian Lauritzen og Louise Rademacher

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Vi tilslutter os de allerede mange høringssvar, som gør opmærksom på det uhensigtsmæssige i at ændre skoledistriktet for Valby Have. Argumenterne i mod denne beslutning er mange, og de fleste er allerede nævnt: 1: nærheden til Vigerslev Skole vil blive udskiftet med en længere, mere vanskelig og mindre trafiksikker rute til Kirsebærhaven skole. 2:kvarterets sammenhæng vil blive ødelagt, hvis man deler det op så vores børn er placeret i forskelige skoler. 3: det vil betyde flere forældre vil vælge privatskoler og dermed modvirke den hensigt man må antage at politikerne har, nemlig en øget tilstrømning af børn fra ressourcestærke familier til de kommunale skoler En anden mere fundamental grund, som ikke er nævnt så meget i de tidligere høringssvar er, at det er en hel urimelig tidsfrist, der lægges op til i forslaget. Vi bor i Valby Have, som resultat af en lang planlægning i vores liv, som har krævet valg og fravalg og som har været kraftigt påvirket af hvordan vi ønskede vores barn skulle vokse op. En vigtig del af dette er naturligvis valget af skole. En skole, som vi er trygge ved, som er i vores nærmiljø og hvor vi ved at vores datter kommer til at gå med børn, som hun kender fra sin børnehave. Ændringen af skoledistriktet er så grundlæggende for vores ønske om at bo i området, at det vil tvinge os til at undersøge mulighederne for at flytte, men det bliver stort set umuligt da tidsfristen i forslaget er så urimeligt kort. Dermed giver det os ingen muligheder for at handle, og det smadrer en hverdag, vi har knoklet røven ud af bukserne for at få til at lykkedes. Selvom vi så ønskede at vælge en privatskole, er det for sent, da mange skoler allerede har dannet 0. klasser for 2015. Det er et forslag, som udstiller en kommunalpolitikeres manglende evne til fremsyn og planlægning og vidner om klodset brandslukning, fordi man ikke har evnet at reagere på Valbys løbende udvikling og vækst. Det er respektløst overfor os, der bor i området og svækker tilliden til at politikerne formår at skabe en stabil ramme, som vi som borgere kan agere ud fra.