Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 - lokalplan 425-1

Oprettet: 7. maj 2014
Svarnummer:
1

Indsendt af

John og Jeanett Aamodt

Postnr.

2300

By

Copenhagen

Høringssvar

Med henvisning til tillæg nr. 1 til lokalplan 425 for Krimsvej 15A ønskes det ændret til beboelse, hvor der er mulighed for en maksimal byggehøjde på 10 m. Som ejere af rækkehus på Krimsvej 13R har vi ikke noget imod, at det ændres fra erhverv til beboelse, men vi gør indsigelse imod, at eventuelle rækkehuse på Krimsvej 15A bliver højere end det allerede godkendte. Vi har købt vores rækkehus baseret på den gældende lokalplan, der i bilagene dokumenterer, at der vil være sol i baghaven, og at huset ligger rimelig ugeneret i form af, at Krimvej 15A ikke har direkte kik til alle vore værelser og have. Vi fik desværre ikke mulighed for at deltage i første høring i marts 2013, da vi ikke blev orienteret om denne, så vi håber derfor, at der bliver taget hensyn til beboerne på Krimsvej 13 i denne høring. Med venlig hilsen John og Jeanett Aamodt Krimsvej 13R