Høringssvar vedrørende København som Julemarkedsby

Oprettet: 12. april 2014
Svarnummer:
1

Indsendt af

Marietta Bonnet

Virksomhed / organisation

Galleri Krebsen (og Miljøpunkt Indre by-Chr.havn)

Postnr.

1455

By

København

Høringssvar

Julemarkedet på Højbro Plads i 2013 var skuffende, da ikke af høj kvalitet. Julemarkeder er fint tiltag for byen, så længe man sørger for at frasortere "junk"-delen, såsom billige souvenirs og uoriginalt tøj og genintroducerer de gode madvarer, som tidligere var repræsenteret på Gammeltorv/Nytorv: Gode franske, italienske, spanske, tyske kager, pølser, oste etc. etc. Jeg kan stadig huske de franske julekager! Herudover kunne jeg forestille mig, at der måske kunne sælges norske "bondemarkeds"-madvarer, hvis de ikke bliver alt for dyre, og der findes sikkert mange andre spændende muligheder. I Tyskland har man nogle steder "Middelalder"-julemarkeder (f.eks. i Esslingen i Württemberg), hvor sælgerne er klædt ud i Middelalder-kofter og der også findes en legetelt for børn med gamle kastelege m.m., og gammeldags mad- og drikevarer. Var det noget for Gammeltorv? Tysk julemarkedstradition har altid trælegetøj og -skærerier fra Erzgebirge i Østtyskland - det findes selvfølgelig i både ringere og bedre kvalitet. Summa summarum: originale mad- og andre varer fra Europas og gerne danske regioner vil være et godt princip. Håbefulde hilsner, Marietta