Høringssvar vedrørende Mjølnerparken - lokalplan 506

Oprettet: 11. april 2014
Svarnummer:
6

Indsendt af

Lars Emil Bender-Jacobsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som forældre til 3 børn i Midgård vil jeg gerne tale for, at det sikres at den nuværende ro og trafikale tryghed omkring institutionerner Asgård og Midgård bevares. Det har nemlig ikke altid været tilfældet. Efter en lang række uheldige hændelser med færdsel af gående, cyklende og knallertkørsel på stien langs med Midgård/ Asgård (af folk der ikke sku til og fra institutionerne) blev der for år til bage sat låger og hegn op. Både for at give rolige/ trygge rammer ved hentning og aflevering, men især for at beskytte børnene til og fra ture ud af huset. Både hegn og låger bliver dog ofte ødelagt. Sikkert fordi det er irriterende for visse beboere i Mjølnerparken, at de ikke har denne smutvej til Hothers Plads. Med de nye veje og cykelstier (som jeg af andre årsager hilser velkomment) bekymrer det mig dog meget om stien langs Asgård og Midgård igen bliver taget i brug til gående og kørende, der ikke har ærinder til institutionerne, men blot skyder genvej. En anden ting er at den nye vej fra Tagensvej vil gå meget tæt på Midgård og kræve at 2 af vuggsstuegrupperne skal flytte til nye lokaler (tidligere stuelejligheder) tættere på Midgård. Her må der særligt fokus på krydsende børn til og fra institutuionen. Enten med bump og/ eller fodgængerfelt. En tredje ting er at den nye vej og sti kommer så tæt på de 2 vuggestuegrupper der skal flyttes til stuelejligheder overfor Midgård. Det må alt andet lige betyde øget støv ved siden af børn der sover middagslur. Vuggestuebørnene sover ude i krypperum og skal fortsat skal gøre det, alternativt i et indendørs rum med åbne vinduer, og det bør derfor sikres at trafiklyd fra den nye vej bliver skærmet. Fx ved at et nyt krybberum bliver placeret lidt væk fra vejen, samt at arealet udenom tilplantet med buske/ træer der kan virke som en støjskærm.