Høringssvar vedrørende Nokken - lokalplan 507

Oprettet: 3. april 2014
Svarnummer:
47

Indsendt af

Flemming Andersen

Postnr.

2100

By

københavn ø

Høringssvar

Indsigelse til Lokalplanforslag Nokken. Forslag til anvendelse af de to ’fællesområder ’ (F). Tegning 3. Lodplan. I lokalplanforslaget fremgår det om ’Lovliggørelse af Nokken’: ’… Hertil kommer en ny fælleslod til et eventuelt nyt fælleshus (øst for stien langs havnen) …’ Jeg foreslår, at Festpladsen med Trommesalen og de andre hyggelige skure, Madtemplet, Kanonhallen, Harmoni-kassen, Dueslaget og Fødeklinikken består og forbliver på Festpladsen. Trommesalen, der er bygget for ca. 20 år siden med vægge og tag af bølgeblik. Nokkens eneste møde- og forsamlingshus. Festpladsen, der ligger diskret i den sydligste del af Nokken – men kendt og benyttet af alle Nokkens venner fra de andre haver, fra Bryggen m.m.fl. En dejlig broget festplads med mødested, der fortsat kan rumme de møder, fester, det sociale samvær og de åbne kulturbegivenheder, som den har gjort så fint hidtil. Nokkens egne offentlige arrangementer begrænser sig til 2-5 årlige begivenheder. Jeg foreslår, at det nye F-område ved vandet i planen bytter ’stjernestatus’ med den nuværende festplads: ’Mulighed for nye lodder’. Det vil være en god gardering for fremtiden, at Nokken kan råde over dette areal nede ved vandet. Eksempelvis til genhusning af evt. nødstedte nokkeboere ved brand, stormflod eller andet. Må det aldrig blive aktuelt - og ellers bevares en af de sidste store kratbevoksninger inde på Nokken, til glæde for alle. Det er fint med muligheden, tak. Vh. Flemming Andersen, Nokken Strandvej 20 + Teglværksgade 5, 2100 Ø.

Materiale: