Høringssvar vedrørende Nokken - lokalplan 507

Jeg har stor respekt for politikernes ønske om at gøre dele af Københavns Havn til at attraktivt fællesområde for byens borgere. Byen har vokseværk og nybyggerier trænger frem mod de få og små åndehuller der er tilbage. Nokken er et af de truede områder. Rækkehuse i første havparket og kæmpemæssige boligtårne klemmer sig lige op ad naturen på Nokken. Men endnu er det et uspoleret lille område, der bruges flittigt af mere stilfærdige gæster, der ikke tiltrækkes af Bryggens hektiske sommerliv. Men som til gengæld anvender området til spadsereture og udflugtsmål året rundt. Her møder man det unge par der søger et romantisk sted at give hinanden søde løfter. Eller de to gamle, der står med hinanden i hånden og ser solen gå ned over endnu en dag. Eller den enlige mor med de tre troldunger der tumler i græsset uden frygt for at blive ramt af cyklende kuglelyn, biler eller fortravlede fodgængere. Nokken har endnu den eksklusivitet der ligger i, at det kræver lidt mere at finde frem til området. Jeg har oplevet det gentagne gange, når jeg har mødt nye gæster og hørt deres reaktioner: "Tænk vi anede ikke der fandtes sådan en lille perle." eller "Wauw, se hvad der ligger her!" Osv. Det er det der giver stedet dets magiske tiltrækning og ro for de i forvejen stressede københavnere. Med den påtænkte sti risikerer Nokken at blive endnu et sted for "masseturisme" i stedet for den lille magiske perle den er i dag. Et lille stykke fortid, historie og rum til væren og ikke bare bevægelse. Som sagt værdsætter jeg politikernes vilje til endelig at tage Københavns Havns rekreative muligheder alvorligt. Men foretagsomhed i sig selv er ikke nødvendigvis et gode. Som Poul Henningsen (PH) skrev: "Udviklingen kommer hvad enten vi vil det eller ej. Fremskridtet derimod må man kæmpe for." En sti som forelagt i dette forslag er udvikling. Fremskridt er det ikke. Med de venligste hilsner Jon Kaldan