Høringssvar vedrørende Lergravsvej - Supplerende høring

Oprettet: 24. marts 2014
Svarnummer:
93

Indsendt af

René Berthelsen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Det nye lokalplansforslag viser desværre stadig en 14 meter høj bebyggelse på ”værkstedsgrunden” på Lergravsvej 60-62. Jeg begriber ikke at man som et seriøst arkitektfirma kan foreslå byggeri så tæt på det eksisterende, det virker i hvert fald mere som en ”tegnebrætsløsning” uden at have taget området i betragtning ved selvsyn. Jeg vedhæfter et billede som viser afstanden mellem de to bygninger – Og nej, der er desværre ikke brugt zoom-linse, det er den reelle afstand…. Og her foreslås en bebyggelse på 14 meter i højden??? Det er altid rart med gode naboer, men på kun ”arms-længde afstand” virker det anstrengende! Vi i grundejerforeningen Øresunds Have bliver med det reviderede lokalplansforslag allerede ”begunstiget” med en ny ”Berlin-mur version 2.0” på 23 meter mod syd – Hvis der også spærres af for udsyn og luft mod øst skal der nærmest tænkes kreativt for at ramme os hårdere… Jer har erfaret at Skanska ikke ejer ”værkstedsgrunden”, og den derfor ikke kan påregnes at blive bebygget i samme tempo som Skanskas ejede areal. Det undrer mig derfor, hvorfor det er så magtpåliggende at inddrage denne privatejede grund i lokalplanen, med mindre det skal ses som et – højst usmageligt – incitament til at få grundejeren til at sælge. De rygter jeg hører er, at grunden ikke bliver udlagt til ændret benyttelse de næste 12-15 år. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor det er så vigtigt at få grunden inddraget i lokalplanen. Med tanke på de ændringer Lokalplan 346, som vi behandler her, har gennemgået på 10 år virker det som en kæmpe selvmodsigelse at lægge planer for en privatejet grund til udnyttelse om 10-15 år, og som vil give +100 beboere unødige søvnløse nætter. Vent dog med at beslutte noget for arealet før det er relevant, og lad os se hvad er nødvendigt til den tid. Hvem ved - Om 10 år er der måske mere behov for en legeplads, et grønt område, eller hvem ved… At låse området fast ved at inddrage det i en lokalplan nu, virker i høj grad uigennemtænkt og indskrænket. Kære beslutningstagere – Det er jeres beslutning, kun jeres og ingen andres der afgør dette!! Kig på billedet!! – Ville I bryde jer om at have naboer i 14 meters højde på den afstand?? Hvis ikke, så vis anstændighed og medfølelse, og sig Nej! Hvis du ikke selv ønsker naboer i øjenhøjde på fuld tid, hvordan kan man så byde andre det???? Mine forslag er derfor: Fjern værkstedsgrunden fra lokalplanen, og lad tiden vise hvad der er behov for! Hvis den absolut ikke kan fjernes, så stryg i det mindste den del af bygningen som ligger parallelt med Lergravsvej, og giv os bare lidt privatliv! Find en måde at til at få byggeri i højden placeret længst mod vest – Der gør det mindst skade, og lukker ikke Øresunds Have inde totalt!!

Materiale: