Høringssvar vedrørende Lergravsvej - Supplerende høring

Oprettet: 23. marts 2014
Svarnummer:
55

Indsendt af

Ruben Østergaard

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

I forbindelse med den indledende høring i denne lokalplansændring, var den største anke, at forslaget til byggeriet vil ligge "på tværs" af de nuværende byggelinjer. Jeg vil således udtrykkeligt appellere til Kommunen, at stemme imod denne lokalplansændring. Det er min opfattelse, at borgerne i området ikke har noget imod nybyggeri (vi bor selv i det), men at lave en lokalplan uden hensyntagen til det eksisterende byggeri og dets beboere er stik imod hvad Københavns Kommune står for. Jeg foreslår at man bevarer den nuværende lokalplan for området med en bebyggelse som er i tråd med den eksisterende bebyggelse. Derfor er det uacceptabelt at der ikke er blevet lyttet til de talrige protester fra borgerne vedr. lokalplansændringen. Nemlig at undgå en "mur" op ad det eksisterende byggeri. Mange beboere i området har købt deres lejligheder under den forudsætning, at der blev bygget stokkebebyggelse på grunden. Med forslaget vil vi blive mødt af mur, som vil tage udsigt, lys og luft. Netop de parametre som området omkring Amager Strandpark bliver solgt på.