Høringssvar vedrørende Lergravsvej - Supplerende høring

Oprettet: 23. marts 2014
Svarnummer:
43

Indsendt af

Jan Pedersen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi ønsker at gøre følgende indsigelser mod den nye plan for byggeriet fra Skanska: Den nye højdereducerede bolig blok på tværs mod gavlen på Sundby Parkvej 9-15 betyder stadig betydelige gener; Solen vil forsvinde fra vores terrasser i de væsentlige tidsrum af dagen, hvor vi ikke arbejder. Både ud fra et menneskeligt og økonomisk synspunkt er det ikke holdbart, endsige noget der er lagt op til i det oprindelige forslag fra Skanska, da vi købte lejligheden tilbage i projektstadiet. Ved at vores terrasser bliver skyggelagt i disse tidsrum, er vores lejlighed i risiko for at blive mindre værd, og kan i værste fald stavnsbinde os. Det ville være meget ulykkeligt, og vi mener ikke, at det juridisk kan hænge sammen med hvad Skanska i sin tid satte i udsigt, da vi købte. Desuden ønsker vi at gøre indsigelse mod planerne om at udstykke byggeriet direkte op mod os til erhverv. Det vil betyde betydelige gener i form af trafik og støj fra tidlig morgen alle ugens dage. Og det er aldeles uforeneligt med det at opfostre børn inde i byen. Da der tillige er sket det at den nye cykelsti der bliver anlagt nu er blevet halveret i bredde betyder det at byggeriet, samt trafikken på cykelstien, nu kommer endnu tættere på og samler sig henimod os, og kommer til at påvirke os endnu mere i vores hverdag. Vi håber i besinder jer og får ændret planerne endnu en gang, så Skanskas planer ikke ødelægger livet for os vh. Stina og Jan