Høringssvar vedrørende Lergravsvej - Supplerende høring

Oprettet: 14. marts 2014
Svarnummer:
17

Indsendt af

Carina Hattens

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere, Tak for den indsats I har gjort ind til videre. I har forsøgt at være lydhøre over for nogle af vore ønsker, men jeg synes dog godt, at I kunne gøre det en tand bedre. Vi har fået reduceret "Berlin-muren" en smule lige som vi har fået taget lidt af højderne, men der er stadig nogle etaper i Øresund Strandpark (1 og 2) ligesom beboerne i Øresunds Have, som kommer til at lide kraftigt selv under det modificerede udkast til bebyggelsesplanen. Det må være muligt at tage hensyn til ALLE. Med en portion god vilje KAN dette godt lade sig gøre. Dernæst er jeg særdeles utilfreds med, at man trods de mange protester i første høringsrunde stadig vælger at bibeholde et P-hus ... og så endda et overjordisk, som er utrolig skæmmende for området, ligesom det vil tage udsigt fra beboerne og i særdeles høj grad skygge for og genere den integrerede institution F/S Rosa, som p-huset vil komme til at blive placeret klods op ad. Det er meget lidt gennemtænkt! Flere biler, der skal køre ind/ud af p-huset, øget støj, bilos, forringet trafiksikkerhed går efter min mening ikke i spænd med små børn, der skal til og fra institutionen og opholde sig der. Det hus SKAL VÆK!!! Ydermere har man fra kommunens side ikke gjort sig den ulejlighed at informere ejerne af p-huset om nødvendigheden heraf . Vi er rigtig mange i Øresund Strandpark, som IKKE ønsker det hus. Det er simpelthen ikke nødvendigt, og vi er ikke interesserede i at skulle drive det. Der er i forvejen en del p-pladser i det nye byggeri rundt omkring, som står tomme og som ikke kan lejes ud. Jeg håber og beder for, at I tænker jer om en ekstra gang, før I sætter spaden i jorden. Med venlig hilsen Carina Hattens