Høringssvar vedrørende Lergravsvej - Supplerende høring

Oprettet: 13. marts 2014
Svarnummer:
16

Indsendt af

Trine Steffensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Den reviderede lokalplan er fortsat meget kritisabel. Det er fuldt forståeligt at man ønsker at udnytte grunden på bedst mulige vis og få så mange boliger som muligt, men det er fortsat ikke retfærdigt at dette bliver gjort på en sådan måde at eksisterende beboere bliver dårligere stillet og får et direkte økonomisk tab såvel som livskvalitetstab. Det er mig uforståeligt at det er så svært at komme frem til et revideret forslag, som løser de største problemstillinger: 1: skygge effekter (som er blevet mindre, men stadig er alt for store! Hvis man køber lejlighed i indre København er skygge en del af pakken, men når man vælger at flytte fra indre by for at ungå dette, er det under alt kritik at dette løfte kan brydes så let!) 2: 'Berlinmurseffekt' og bebyggelse for tæt på eksisterende etaper 3: parkeringshus (som så mange andre nævner: etabler parkeringspladser under bygningerne i stedet) Jeg håber og tror på at vores demokrati i Danmark endnu ikke er forsvundet eller korrupt og beder til at man laver en seriøs revidering af denne lokalplan i stedet for de små justeringer, som indtil videre er blevet fremstillet. Der står masser af representanter klar til at hjælpe denne process på vej og til at sørge for at det bliver en hurtigere process som tilgodeser alle. Brug de resourcer som folk stiller gratis til rådighed! Mvh Trine Steffensen