Oprettet: 5. marts 2014
Svarnummer:
3

Indsendt af

John Kjær

Virksomhed / organisation

Kaffebrænderiet Merkur ApS

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar vedr. forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan 76 Titangade og forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 Vores bemærkninger falder i to hovedafsnit: A. Forslagene Vi protesterer mod ændringen i bebyggelsesprocenten 1) I lokalplantillægget ændres den fra 130 til 160 2) I kommuneplantillægget ændres den fra maksimalt 150 til 185 Begge forslag giver mulighed for en uacceptabel udnyttelse af området og en intensivering af byggeri, herunder i højden. Det vil åbne mulighed for byggeri som det i lokalplanforslaget viste, der ikke tager hensyn til de i gaden eksisterende bygninger alene ved sin højde. Vores ejendom, som er nabo til Sigurdsgade 27, er fredet. Vi finder ikke, at et højt byggeri på nabogrunden tager de nødvendige hensyn, som også beskrevet i Folketingstidende A, beslutningsforslag B 47, Folketinget 2013-2014. Her fremgår bl.a.: ”Det skal være muligt i forbindelse med fredning af bygninger at fastsætte en beskyttelseszone, så det sikres, at den fredede bygningskvalitet ikke påvirkes eller forstyrres af uvedkommende eller skæmmende elementer på en måde, så bygningens udseende og karakter og samspillet med omgivelserne forringes, og således at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og den sammenhæng, bygningen indgår i, fastholdes. B. Proceduren Det fremgår af sagen, at investorerne bag ”Sigurdsgade 27 ApS” ønsker at opføre et byggeri på Sigurdsgade 27, 29 og 31. Vi har tidligere flere gange gjort Kommunen opmærksom på, at nr. 29 ejes af Mother Teresa Søstrene ”Missionaries of Charity”, som ikke ønsker at sælge deres ejendom. Det har de erklæret skriftligt d. 21. oktober 2013, hvilken erklæring er Kommunen bekendt. Erklæringen vedhæftes. Mother Teresa søstrene har i sidste uge overfor mig igen erklæret, at de ikke ønsker at sælge deres ejendom, og de er lidt forundrede over, at Kommunen udarbejder planer, der forudsætter dette. Trods denne information, senest ved ovennævnte erklæring, fortsætter Kommunen med en planlægning, der under hensyn hertil ikke kan realiseres. Det forekommer at være spild af ressourcer, både egne og andres. Skatteindtægter synes at kunne bruges til noget mere hensigtsmæssigt. Med venlig hilsen John B. Kjær cand. jur. Kaffebrænderiet Merkur ApS Hermodsgade 24, 2200 København N. Tlf. 29 45 47 50 E-mail: jbk@siteshop.eu

Materiale: