Høringssvar vedrørende Spildevandsplantillæg nr 3

Oprettet: 26. februar 2014
Svarnummer:
2

Indsendt af

Indre By Lokaludvalg

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt "Tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2008" i offentlig høring med svarfrist den 9. marts 2014. Borgerdialog Hverken Indre By Lokaludvalg eller Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har ikke foretaget borgerdialog i sagen, da offentligheden kan kommentere på den på bliv hørt-portalen. Lokaludvalgets holdning Indre By Lokaludvalg kan tilslutte sig følgende udtalelse om sagen fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn: "Tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2008 indeholder en række anlægsprojekter pr. 2013 som dækker området Indre By. Miljøpunkt Indre By–Christianshavn har gennemgået anlægsprojekterne 1) Udløb fra Esplanaden til Inderhavnen 2) Udløb fra Toldbodgade til Inderhavnen 3) Udløb fra Kgs. Nytorv til Nyhavn 4) Udløb fra Danmarks Nationalbank og Holmens Kirke til Børsgraven 5) Udløb fra Naboløs/Nybrogade til Slotsholmskanalen. Vi finder det positivt, at der lægges op til en koordineret og underbygget indsats i vores område ved at sikre nye udløb ved både Havnegade (ud for Nationalbanken) og ud fra Holmens Kirke. Desuden finder vi det positivt, at der er ekstra fokus på afledning i området omkring Toldbodgade, hvor der – ligesom i mange andre dele af Indre By findes mange fredede bygninger af stor historisk og kulturel værdi." Men Indre By Lokaludvalg vil tilføje følgende: - Lokaludvalget beder forvaltningen redegør for, hvordan skybrudsregn i Vester Voldgade bortledes, idet kældre i gaden stod under vand efter skybruddet i 2011. - Lokaludvalget beder forvaltningen redegør for, hvordan skybrudsregn i området mellem Lille Trianglen, Øster Farimagsgade og Gammeltoftgade bortledes, idet kældre og gader i området stod under vand efter skybruddet i 2011. - Lokaludvalget beder forvaltningen redegør for, hvorvidt skybrudsregn i området sydøst og nordøst for Østerport Station kan bortledes til havnen ad et naturligt afløb. - Lokaludvalget beder forvaltningen redegør for, hvordan skybrudsregn i fordybninger i Nørre Kvarter og på Gammelholm bortledes. - Lokaludvalget beder forvaltningen om at genoprette giv et praj-ordningen på kommunens hjemmeside vedrørende oversvømmelser - Lokaludvalget beder forvaltningen om at redegør for i hvilket omfang, man i Indre By arbejder for at adskille regnvand fra kloakvand, så regnvand kan genanvendes. Indre By Lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 6. februar 2014. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand